Støtte til udsatte unge kræver samarbejde på tværs

De arbejder i samme kommune, men ikke nødvendigvis på samme adresse. Typisk har de forskellige ledere, arbejder efter forskellig lovgivning, kan tilbyde forskellige former for støtte, og de trækker på forskellige budgetter.

Alligevel skal sagsbehandlere fra flere forskel- lige afdelinger i kommunen ofte arbejde tæt sammen om overgangen fra barn til voksen for socialt udsatte og sårbare unge. Og skal samarbejdet fungere, kræver det, at der bliver skabt klare strukturer og procedurer, viser en undersøgelse fra VIVE.

”Ofte er sagsbehandlere fra forskellige fag- og lovområder inde over de unges sager, og det kan gøre det vanskeligt at skabe sammenhæng i støtten til den enkelte unge,” siger Kasper Lemvigh, chefanalytiker i VIVE, og tilføjer:

”Hvis der bliver sat rammer for, hvordan de forskellige fag- og lovområder arbejder sammen om den unge, kan det være med til at skabe en mere sammenhængende indsats for den unge og færre omkostninger for kommunen.”

Viden om lovgivning og tilbud

Ofte får de unge først indsatser fra børneområdet og senere fra voksenområdet og arbejdsmarkedsområdet. Også den kommunale ungeindsats (KUI) kan være involveret i støtten til de unge.

Indsatserne går altså på tværs af fagområder og lovområder i kommunerne, og hvis de unge skal have sammenhængende indsatser, kræver det ofte, at sagsbehandlerne får en vis viden om rammerne og lovgivningen på de øvrige områder. ”Det gør dem blandt andet bedre i stand til at vurdere, hvilke indsatser fra andre områder der kan være relevante for den unge, og det kan understøtte samarbejdet med sagsbehandlere fra andre områder,” siger Kasper Lemvigh.

Procedurer for samarbejde

Et vigtigt spørgsmål er, hvem der har ansvaret for at sikre, at relevante sager bliver drøftet på tværs af områder.

”I de kommuner, vi har undersøgt, er det generelt børneområdet, som har pligt til at tage sager op. Men hvis initiativet også kan komme andre steder fra, for eksempel KUI, kan det være med til at sikre, at behovet for tværgående samarbejde om den unge ikke bliver overset,” siger Kasper Lemvigh.

Et andet væsentligt spørgsmål er, hvor tidligt de unges sager skal drøftes med sagsbehandlere fra voksenområdet og arbejdsmarkedsområdet.

”Der kan være en afvejning mellem på den ene side at komme så tidligt ind i sagerne som muligt og på den anden side at undgå at bruge tid på at lave planer, som alligevel skal ændres, hvis de unges behov for støtte ændrer sig,” siger Kasper Lemvigh.

Tæt dialog med økonomikonsulenter

Ikke kun dialog mellem sagsbehandlere på tværs af fag- og lovområder er vigtig. Det er også afgørende med en tæt dialog mellem sagsbehandlere og økonomikonsulenter. Det kan være med til at sikre, at økonomien samlet set hænger sammen. ”Dialogen mellem sagsbehandlere og økonomikonsulenter inden for det enkelte område kan bidrage til at sikre en mere præcis forudsigelse af, hvor mange unge der får brug for indsatser, og hvor store udgifterne vil blive,” siger Kasper Lemvigh.

Det er desuden vigtigt med en tæt dialog mellem økonomikonsulenter tilknyttet forskellige fag- og lovområder, fortæller Kasper Lemvigh.

”Flere kommuner har gode erfaringer med at organisere økonomifunktionen, så den også understøtter et fokus på den samlede indsats til de unge på tværs af de relevante fag- og lovområder. Det kan for eksempel være et samarbejdsforum for økonomikonsulenter fra forskellige områder.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.