Uddannelser mangler regler mod hård tone over for LGBT+-elever

”Svans”, ”faggot” og ”gay” er skældsord, der stadig bliver brugt af eleverne i skolegården, og det kan have stor betydning for LGBT+-elevers trivsel.

En undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver femte LGBT+-elev på ungdomsuddannelserne oplever at blive behandlet dårligt i skolen, og hver sjette føler sig utryg. Desuden forekommer selvskade blandt LGBT+-elever to til tre gange oftere end blandt øvrige elever.

Det er Jane Greve, som er professor MSO i VIVE, der har stået i spidsen for undersøgelsen. Hun peger på, at den hårde tone på sociale medier og i skolegården kan være en væsentlig faktor i elevernes mistrivsel.

”Med skældsordene bliver der sat lighedstegn mellem LGBT+-elevers identitet og noget negativt eller forkert. Når det sker i skolen, så kan det give et utrygt undervisningsmiljø.”

Undersøgelsen viser, at mange elever oplever, at der mangler klare og håndhævede regler for god opførsel, når det gælder mobning relateret til kønsidentitet og seksualitet.

”Det er de færreste skoler, der tolererer nedsættende sprog om for eksempel etnicitet. Samtidig er det ikke alle uddannelsesinstitutioner, som har samme klare regler for nedsættende sprog om LGBT+-personer. Når reglerne er uklare, kan eleverne opleve det som en accept af negativ adfærd,” siger Jane Greve.

Vigtigt at skabe tryghed

LGBT+ er en betegnelse, som dækker over per- soner, der bryder med normerne for køn, seksualitet og/eller romantisk tiltrækning. Institut for Menneskerettigheder anslår, at LGBT+-personer udgør cirka 8 procent af befolkningen i alderen 16-64 år.

Andelen af LGBT+-unge, der afbryder deres ungdomsuddannelse, er dobbelt så høj som blandt andre elever. Derfor peger Jane Greve på, at det er vigtigt at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer på alle ungdomsuddannelser.

”Det er en minoritet, men en stor minoritet, og vi skal blive bedre til at skabe tryghed for dem. Ellers risikerer vi at tabe dem på gulvet. Vi bør som samfund ikke acceptere, at så mange LGBT+-personer for eksempel er ensomme, depressive og har en dårligere økonomi. Det påvirker både deres fremtid og vores velfærdssamfund,” understreger hun.

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.