Undersøgelse af den danske coronaindsats peger på forbedringspotentiale

I begyndelsen af 2020 ramte den verdensomspændende covid-19-pandemi Danmark og varede indtil foråret 2022. VIVE har på vegne af Folketinget undersøgt den samlede indsats på en række centrale områder for at opsamle læring og erfaring. Første del af evalueringen viser, at den danske pandemihåndtering samlet set fungerede godt, men at der er en række forhold, som man med fordel kan have større opmærksomhed på fremadrettet.

Når pandemistyringen overgår fra den helt akutte fase til en ”driftsfase”, peger første del af evalueringen på, at det vil være relevant med en større inddragelse af fagfolk, der har mere direkte indblik i driften af eksempelvis sundhedsvæsenet. Tilsvarende kan man med fordel tidligere i pandemien overveje, hvordan og hvornår man for eksempel vil afvikle restriktioner og støtteordninger, når pandemien ikke længere er samfundskritisk.

Børn og unges trivsel var særligt udfordret

Under og efter pandemien er der sket fald i børn og unges sociale trivsel, hvor særligt oplevelsen af fællesskab i skolen er faldet, samtidig med at mobning er steget.

”Der er sket et betydeligt læringstab særligt i grundskolen i læsning og matematik. Pandemien ser ud til at have haft større konsekvenser for piger end drenge – både hvad angår trivsel og faglig præstation. Blandt andet oplevede piger i højere grad social isolation og har i mindre grad en oplevelse af klassefællesskab,” siger Jakob Kjellberg.

De langsigtede konsekvenser for både trivsel og læring er dog fortsat uklare og kræver derfor længere opfølgning.

Frygt for belastning af sygehuskapacitet

Intensivområdet var centralt for sundhedsvæsenets håndtering af covid-19-pandemien. Særligt i begyndelsen af 2020 frygtede myndighederne mangel på intensivpladser, da prognoserne viste et behov, der oversteg kapaciteten. Danmark nåede dog aldrig den maksimale kapacitet under nogen af faserne.

”Det er ikke udstyr eller senge, der er den mest kritiske faktor i intensivkapaciteten – men personalet, der er højt specialiseret og få i antal. For at styrke et fremtidigt pandemiberedskab bør der være en særlig opmærksomhed på at sikre tilstrækkeligt intensivpersonale og medtænke intensivspecialet i centrale beslutningsfora fra start,” siger Jakob Kjellberg.

Første del af evalueringen viser dertil, at aktivitetsreduktionen i marts 2020 som følge af et øget fokus på intensivområdet især påvirkede de planlagte behandlinger, der næsten blev halveret. Det medførte betydelig overkapacitet, hvor medarbejdere blev hjemsendt eller ikke havde relevante opgaver at varetage.

”Reduktionen kastede flere utilsigtede tendenser af sig som eksempelvis, at patienter undlod at søge læge af frygt for smitte eller uklarhed om adgangen til sundhedsvæsenet. Nogle patienter fik deres behandling udsat gentagne gange uden opfølgning på udvikling, hvilket forværrede deres tilstand,” siger Jakob Kjellberg.