Undervisning i kontroversielle emner vækker stærke følelser, men skaber også motivation og engagement i undervisningen

Det viser en undersøgelse, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, om læreres erfaringer med undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle.

Rapporten viser en mangfoldighed af emner, som lærerne oplever som kontroversielle i undervisningen. Blandt disse er emner som kønsidentitet, krigen mellem Israel og Hamas, muhammedkrisen, koranafbrændinger og indvandring særligt fremtrædende på tidspunktet for undersøgelsens gennemførsel.

Følelser skaber mulighed for dybere læring

I flere år har samfundet og forskningen vist stigende interesse for at undersøge kontroversielle emner i skolen. Det skyldes især fokus på de udfordringer, der er ved at undervise i sådanne emner.

Undersøgelsen viser dog, at undervisning i kontroversielle emner for langt de fleste lærere forløber uden væsentlige udfordringer, uanset hvilket fag det foregår i. De fleste lærere vurderer desuden, at undervisning i kontroversielle evner øger elevernes deltagelse. Disse fund udelukker dog ikke, at undervisning i kontroversielle emner kan være problematiske i sig selv. Men selv stærke følelsesmæssige reaktioner, herunder også negativt ladede reaktioner, kan have en positiv indvirkning i undervisningen. Reaktionerne kan sætte gang i refleksion og åbne for nye perspektiver på emnet. Selvom negativer reaktioner ikke er ualmindeligt – og de også udfordrer lærerne, når lærerne underviser i kontroversielle emner, så bidrager de også en mulighed for dybere læring og motivation.

Lærerne føler sig generelt godt rustet til at undervise i kontroversielle emner

De fleste lærere i undersøgelsen vurderer, at de føler sig fagligt klædt på til at undervise i kontroversielle emner. Det kan givetvis kædes sammen med, at lærerne gennem årene har samlet gode erfaringer med at undervise i kontroversielle emner.

For at håndtere eventuelle udfordringer i forbindelse med undervisningen i kontroversielle emner bruger lærerne forskellige greb afhængigt af udfordringens karakter. For eksempel forbereder lærerne eleverne på undervisningen, tager hensyn til enkeltelever ved at holde samtaler med dem, sørger for at balancere undervisningen og forholde sig fagligt og neutralt til emnet, faciliterer debatøvelser, udfordrer elevers holdninger, opfordrer til rummelighed, sparrer med kolleger og ledelse og tilpasser undervisningsmateriale.  

”Vores analyse viser, at lærerne for det meste oplever positive og engagerede reaktioner på undervisning i kontroversielle emner. Elevreaktioner varierer dog ifølge lærerne på tværs af emner: Eksempelvis oplever elever emner som seksualitet og kønsidentitet som grænseoverskridende, mens emner som krigen mellem Israel og Hamas i større grad vækker vrede. Lærerne har oplevet få reaktioner fra elevernes forældrene, og det er næsten udelukkende i grundskolen, at lærerne oplever disse,” siger projektchef Niels Peter Mortensen, der har ledet undersøgelsen.

Udeladelse forekommer, og det skyldes oftest et pædagogisk, didaktisk eller praktisk fravalg og ikke frygt, pres eller forventet modstand

I den offentlige debat og i noget forskning ses kontroversielle emner ofte som et problem, fordi de kan føre til, at visse emner helt bliver udeladt fra undervisningen

Denne undersøgelse viser, at knap hver fjerde lærer på et tidspunkt i deres karriere har udeladt specifikke emner i undervisningen, fordi de vurderede dem som kontroversielle. Muhammedkrisen og -tegningerne samt krigen mellem Israel og Hamas er blandt de hyppigst udeladte emner. Andre udeladte emner er blandt andet kønsidentitet, selvmord og selvmordstanker.

Årsager til at udelade emner fra undervisningen varierer

De hyppigste årsager er hensynet til den enkelte elev og ønsket om at undgå konflikter i klassen. Det gælder for knap halvdelen af de lærere, der har udeladt emner. Yderligere peger knap en tredjedel af lærerne på manglende mulighed for faglig forberedelse som en afgørende faktor for udeladelse. En fjerdedel af de lærere, der har udeladt et emne, angiver, at de ikke havde tid nok til at behandle emnerne ordentligt i undervisningen og derfor har valgt at udelade dem. Endelig har knap en fjerdedel af de lærere, der på et tidspunkt har udeladt et emne, gjort det på grund af bekymringer for egen eller deres families sikkerhed.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er færre end 10 lærere ud af de 721 lærere, der har deltaget i undersøgelsens spørgeskema der har modtaget trusler i forbindelse med deres undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle.

”Hvor den offentlige debat ofte fokuserer på pres og frygt, så viser denne undersøgelse, at udeladelser for lærerne i langt de fleste tilfælde har saglige og fagligt begrundede årsager,” siger Niels Peter Mortensen.