”Vi skal gentænke indsatsen til unge med ADHD”

Et større alkohol- og stofmisbrug, færre tætte relationer og manglende uddannelse og job er ofte problemer, unge med ADHD kæmper med i forhold til deres jævnaldrende. Og uden den rette indsats kan det få store sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for dem langt ind i deres voksenliv, viser forskning fra VIVE. ”Resultaterne understreger, at der er behov for, at vi gentænker indsatsen til unge med ADHD. Indtil nu har det primære fokus været behandling i sundhedsvæsenet ved eksempelvis tidlig opsporing og medicinering, men det kan ikke stå alene,” siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Sammen med blandt andre Rigshospitalet har han fulgt en stor gruppe af børn og unge primært i alderen 22-30 år gennem en periode på ti år.

Viden og samarbejde er nøgleordene

Ifølge Jakob Kjellberg er den forskning og viden, der eksisterer om behandlingen af unge med ADHD, ikke tidssvarende med den udvikling, der er sket på området de seneste årtier i forhold til eksempelvis diagnosekriterier, nye samfundsforhold og en ændret forståelse af ADHD som udviklingsforstyrrelse.

”Bag ADHD-diagnosen gemmer sig forskellige grupper af mennesker med forskellige symptomer, baggrund og behov. Hvis de unge ikke skal falde mellem flere stole, er det nødvendigt, at vi er fælles om at udvikle løsninger – ikke alene på tværs af sundhedsvæsenet – men på tværs af hele samfundet,” siger Jakob Kjellberg.

Lavpraktisk kræver det i højere grad udvikling af viden og samarbejde mellem forskere, civilsamfund og fagpersoner på eksempelvis sundheds- området, socialområdet og uddannelsesområdet. En VIVE-undersøgelse peger på, at det ikke alene er den unge med ADHD, der oplever socioøkonomiske tab – også de pårørende bliver belastet uhensigtsmæssigt meget i forbindelse med omsorgsopgaver og i samspillet med de offentlige myndigheder.

Psykiatriplan baner vej

I maj i år præsenterede regeringen en samlet 10-års plan for psykiatrien, der betyder et historisk løft af området på 4,6 milliarder kroner årligt fra 2030. Oprindeligt indeholdt planen kun et permanent løft på 500 millioner kroner årligt.

”Det var ikke i nærheden af at være tilstrækkeligt, hvis man fra politisk side for alvor ville forsøge at gøre op med den historiske underprioritering, der har været af psykiatriområdet,” siger Jakob Kjellberg.

Han har spillet en nøglerolle i, at beløbet blev hævet til 4,6 milliarder kroner ved at regne på de reelle omkostninger ved en genopretningsplan i psykiatrien. Den samlede plan indeholder i alt 20 hovedinitiativer, hvor ét af dem går på at sikre mere ensartet kvalitet i udredning, behandling og opfølgning af ADHD og autisme på tværs af landet. ”Psykiatriplanen giver nu både politisk vilje og økonomiske ressourcer til, at vi reelt kan forbedre indsatsen til unge med ADHD. Nu er opgaven for forskere og praktikere at gå sammen og finde de bedste løsninger til gavn for den enkelte og samfundet,” siger Jakob Kjellberg.

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.