Nyhed 9. MAR 2026

Din arbejdsplads afgør, om nedsat tid er en rettighed eller en mulighed som senior

  • Arbejdsmarked
  • Ældre
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Seniordage og seniorsamtaler er typisk en rettighed på det offentlige arbejdsmarked, mens det oftest blot kan være en mulighed i det private.

Rapporten er udarbejdet af TeamArbejdsliv

Undersøgelsen er udarbejdet af Flemming Pedersen, direktør og sociolog, og Mads Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivforsker i TeamArbejdsliv.

Find mere information her.

Drømmer du om at gå ned i tid eller få nye arbejdsopgaver, der slider mindre på kroppen? Så kan rammerne på din arbejdsplads komme til at spille en rolle. Det skyldes, at der er forskel på, om du har adgang til såkaldte seniorvirkemidler, og om de er en rettighed eller en mulighed.

Det viser en undersøgelse udarbejdet af TeamArbejdsliv for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. Resultaterne viser, at der er markante forskelle på adgangen til seniorvirkemidler, alt efter hvor du arbejder.

Seniorvirkemilder

Seniorvirkemidler er arbejdspladsers tilbud til ansatte, der når senioralderen. Det er en blanding af tilbud, der findes i overenskomster, og tilbud, der aftales lokalt på arbejdspladsen.

Forskel på det offentlige og private

Seniorvirkemidler i det offentlige er typisk en rettighed og ser nogenlunde ens ud fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det handler især om ret til seniorsamtaler og et antal seniordage. På mange arbejdspladser kan man ofte også aftale sig til færre fysisk krævende arbejdsopgaver, en tilpasset arbejdsdag eller gå ned i tid.

På det private arbejdsmarked varierer ordningerne mere. Her er der både arbejdspladser, som tilbyder mere og mindre end det offentlige. På en del af det private arbejdsmarked findes ordninger, hvor medarbejdere eksempelvis selv skal betale sin seniordage - for eksempel gennem fritvalgsordninger, som kan give ret til over 30 seniordage.

Kortlægningen peger på det dilemma, at medarbejdere på den ene side efterspørger seniorordninger, som er en rettighed, der ikke skal udmåles af ledelsen. På den anden side ældes seniorer forskelligt, og derfor er der behov for fleksible og tilpassede ordninger.
Flemming Pedersen, sociolog og direktør i TeamArbejdsliv

Jobtype afgør seniortiltag

Kortlægningen viser også, at der ikke findes én entydig model for hvilke seniorvirkemidler, der er adgang til, som går på tværs af arbejdspladser, men at der er en række mønstre baseret på jobtype. Arbejder du eksempelvis i et administrativt miljø, kan det betyde, at seniorordningerne er langt mere usynlige, end hvis du arbejder med mennesker. 

Undersøgelsen viser desuden, at arbejdspladser ofte øger brugen af seniorvirkemidler, hvis der kommer flere ældre medarbejdere, og mindsker brugen af seniorvirkemidler, hvis økonomien er presset, eller produktionen falder.

Forskelle afhængigt af jobtype

  • Arbejde med mennesker (ofte offentlige arbejdspladser eller selvejende institutioner): Generelt flest formaliserede ordninger, herunder få, men arbejdsgiverbetalte seniordage, nedsat arbejdstid med pensionskompensation og strukturerede seniorsamtaler.
  • Arbejde med symboler (fx administrative miljøer, der i højere grad er præget af fleksibilitet og selvledelse): En større udbredelse af individuelle løsninger. Kan på nogle arbejdspladser betyde, at seniorordninger bliver mere usynlige eller uformelle.
  • Arbejde med produktion (især private arbejdspladser): Der er mulighed for mange seniordage, men beskedent brug af ordningen. Kan være vanskeligt at løse arbejdsopgaven på deltid og derfor mere almindeligt at tilpasse indholdet af arbejdsopgaven eller få helt nye opgaver end at gå ned i arbejdstid. Forebyggelse sker gennem øget brug af hjælpemidler