Særlig model for misbrugsbehandling kan nå de mest udsatte borgere

Udsatte voksne med et problematisk stofbrug bokser ofte også med fysiske eller psykiske udfordringer og ustabile levevilkår. Derfor kan de have meget svært ved at indgå i almindelig behandling, som forudsætter, at man kan møde regelmæssigt og på faste tidspunkter.

Men hvis stofbrugere ikke kan komme til behandling, så må behandlingen komme til stofbrugeren. Det er udgangspunktet for et projekt, hvor fire kommuner i samarbejde med civile aktører har forsøgt at skabe bedre betingelser for, at de mest udsatte borgere kan få adgang til misbrugsbehandling. Den såkaldte fremskudte behandling foregår dér, hvor borgerne er – for eksempel på herberger, væresteder eller i gademiljøer – frem for på traditionelle behandlingsinstitutioner. Formålet er at reducere barrierer for at deltage og skabe fleksible forløb tilpasset borgernes livssituation og behov.

Projektet er sat i gang af Social- og Boligstyrelsen og blev gennemført i perioden 2023-2025.

Trygge relationer er afgørende

Erfaringerne fra projektet peger på, at den såkaldt fremskudte behandling forbedrer mulighederne for, at borgerne kan indgå i og fastholde et behandlingsforløb. Samtidig viser interviews med borgere, at de oplever en positiv udvikling i trivslen og hverdagen, mens de deltager i indsatsen.

Tillid, relationer og fleksibilitet er nøgleord i den fremskudte behandling. Det skyldes, at målgruppen ofte møder betydelige barrierer i det etablerede behandlingssystem.

”Udsatte borgere med sammensatte problemer har ofte vanskeligt ved at navigere i behandlingssystemet. Mange får ikke den støtte, de har behov for, og oplever svigt og manglende kontinuitet i hjælpen. Derfor er relationer, tillid og individuelt tilpassede indsatser helt afgørende for den målgruppe,” siger Nichlas Permin Berger, seniorforsker i VIVE.

Tillid og tryghed er en succes i sig selv

De fire kommuner – Helsingør, Vejle, Randers og Odder – har udviklet og afprøvet modellen i samarbejde med rusmiddelcentre, herberger, væresteder og andre civile aktører, der kender målgruppen. Både kommuner og civile aktører vurderer, at der er et stort potentiale i modellen, fordi den netop møder borgerne der, hvor de er.

Ifølge evalueringen kan det være en langvarig proces at få skabt den tillid, tryghed og stabile kontakt, som er afgørende for, at behandling kan lykkes. Derfor er behandlernes erfaringer, at succes ikke kun bør måles på behandlingsstart, men også på de faktorer, der muliggør behandling på sigt – nemlig tillid, tryghed og stabil kontakt.