Afskaffelse af lægetjek for ældre bilister skaber udfordringer for demente og pårørende.

Langt de fleste ældre reducerer eller stopper med at køre bil helt spontant, hvis de oplever forringelser i deres evner. Der er dog en mindre gruppe, hvis sygdom i sig selv medfører manglende selvindsigt, og som derfor skal have andres hjælp til at lægge nøglerne. Det er især demenssygdomme, der kan medføre manglende sygdomserkendelse og indsigt i egne evner.

Fra forskningen ved vi, at nogle få demente bilister fortsætter med at køre, og dermed er demens og bilkørsel ikke et egentligt trafiksikkerhedsmæssigt problem. Problemet med demens og bilkørsel handler snarere om det svære og utrygge forløb, der kan være forbundet med den sidste tid som bilist. Med ophævelsen af den aldersbetingede kørekortsfornyelse er der derfor behov for strukturer og støtte til at håndtere processen med at stoppe med at køre bil.

Der er mange personer, som kan hjælpe en bilist med demens, men der er behov for bedre koordinering mellem borger, pårørende og sundhedssystemet og mellem de enkelte aktører inden for sundhedssystemet og politiet. En af barriererne er, at sundhedsaktørernes indberetningssystemer ikke passer sammen, og at de refererer til forskellige instanser, men fælles er, at det kan skabe usikkerhed blandt demente borgere og deres pårørende. Som det er i dag får politiet slet ikke besked, hvis en bilist får kørselsforbud fra egen læge eller hospitalet.

En anden udfordring er at få hjulpet også de demente bilister, som hverken har et socialt sikkerhedsnet eller sygdomsindsigt. Dels er der nogle patienter, som kun sjældent kommer til lægeundersøgelser, dels kan det være svært for lægen at tage emnet op i en konsultation, der handler om noget helt andet, selvom de får mistanke om, at der er noget, der bør undersøges nærmere.