Analyse: Stemmer du på Forvaltningspartiet på tirsdag?

Forholdet mellem politikere og embedsmænd er formelt set klart: politikerne er placeret i toppen af styringskæden, mens de neutrale embedsmænd loyalt sætter politikernes beslutninger i værk. Men virkeligheden er ifølge kommunalpolitikerne en anden.
En ny rapport fra KORA viser, at næsten halvdelen af lokalpolitikerne er helt eller delvis enige i, at det er vanskeligt at gå på tværs af de ledende embedsmænd. En lidt mindre andel (33 %) giver udtryk for, at der ikke er åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, og 30 procent mener, at det er vanskeligt at få indblik i, hvordan kommunalbestyrelsens beslutninger bliver forvaltet.

KORAs rapport viser, at dette billede har ligget nogenlunde stabilt i perioden fra 2009 til 2013. Forvaltningen har altså – ifølge lokalpolitikerne – gennem en årrække optrådt som en selvstændig aktør i lokalpolitikken, og der er god grund til at standse op og se nærmere på dette forhold.

Den stærke forvaltning

Der er lokalpolitikere, der er begyndt at tale om forvaltningen som et parti – Forvaltningspartiet. Det er sagt med et smil på læben, men det er en klar illustration af, at politikerne oplever forvaltningen som en aktør i det politiske liv på linje med de politiske partier, der er repræsenteret i byrådet.
Forvaltningen i kommunerne er vokset markant de seneste år, særlig efter kommunalreformen i 2007 der tilførte kommunerne ekstra opgaveområder. I forbindelse med samme reform blev antallet af lokalpolitikere reduceret kraftigt – fra ca. 4500 lokalpolitikere til ca. 2400 lokalpolitikere i dag. Styrkeforholdet er altså alene på den konto ændret væsentligt de senere år.
I mange kommuner går enhver adgang til forvaltningen igennem borgmesteren. Det betyder, at borgmesteren ved, hvad de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer spørger forvaltningen om, og derved kan borgmesteren forberede sig på de sager, der kommer. Mange gange bliver borgmesteren også hørt, inden der kommer svar retur fra forvaltningen. Det kan gøre det vanskeligt for den menige lokalpolitiker at trænge igennem til forvaltningen.

Udvalgsformændene har også direkte hul igennem til forvaltningen. F.eks. har formanden for teknik- og miljøudvalget typisk et tæt samarbejde med ledelsen i teknik- og miljøforvaltningen, ligesom andre udvalgsformænd har en tæt forbindelse til ledelsen på deres forvaltningsområde. Men igen er det svært for den menige lokalpolitiker at få en selvstændig kontakt med forvaltningen.

Et demokratisk problem

Udviklingen er altså gået i retning af, at vi har nogle menige lokalpolitikere med begrænset tid og begrænsede indflydelsesmuligheder overfor en stærk forvaltning, som lokalpolitikerne har svært ved at trænge igennem til. Sat på spidsen kan man sige, at lægmandsstyret kommer til kort i mødet med fuldtidsforvaltningen.
Det er et demokratisk problem, hvis forvaltningen bliver en selvstændig aktør, som ikke kontrolleres af lokalpolitikerne. For ’forvaltningspartiet’ optræder ikke på stemmesedlen. Det er ikke et parti, der har en formuleret politik, og det er ikke et parti, der kan stilles til regnskab for den politik, der er blevet ført.

Det er politikerne, der på valgdagen skal stå til ansvar for den førte politik og for de ydelser, borgerne modtager. Det er et centralt element i det lokale politiske lederskab at kunne stå i spidsen for forvaltningen og at kunne sikre en sikker drift af kommunen. Det er en af de ting, lokalpolitikerne bliver stillet til regnskab for den 19. november.

Forvaltningspartiet – et indirekte valg

Hvad kan man gøre som vælger, hvis man ønsker at styrke lokaldemokratiet og ikke ønsker at stemme på ”forvaltningspartiet”? Først og fremmest kan man stemme på de lokalpolitikere, der har et stærkt politisk lederskab med sig ind i byrådsarbejdet. Det kræver et stærkt politisk lederskab at kunne tackle den stærke kommunale forvaltning. Dette indebærer bl.a. en evne til at sætte en politisk dagsorden, som kan sætte en overordnet retning for forvaltningens arbejde.

Det handler også om at være lydhør i forhold til borgerne, og klart at kunne varetage vælgernes interesser i byrådsarbejdet. Det er nogle af de politiske dyder, som synes særlig vigtige for lokalpolitikere i dag, som ikke alene skal overbevise de andre politiske partier, men som også skal trænge klart igennem til forvaltningen.