Børn med usynlige handicap udsættes oftere for seksuelle overgreb og må beskyttes bedre

Udenlandske undersøgelser viser, at børn med handicap har større risiko end andre børn for at blive udsat for alle former for vold; mental, fysisk og seksuel vold samt social udelukkelse og hadforbrydelser.

Vold mod handicappede børn finder sted i forskellige sammenhænge: i familien, på skoler, døgninstitutioner, på arbejdspladser og i lokalsamfundet. Men der findes kun en begrænset viden om, hvorfor det sker i særlig grad for disse børn. Svaret på dette spørgsmål kan bidrage til at forebygge og reducere omfanget af overgrebene.

På VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd satte vi os for at undersøge, om det også sker i Danmark. Undersøgelsen skulle fortælle os, om der er nogle forhold i familien, i lokalsamfundet eller hos det enkelte skolebarn, der ville kunne lede os på sporet af mulige forklaringer på, at det sker, og som vil kunne bruges i en forebyggelsesstrategi.

Ligesom de udenlandske undersøgelser viste også vores undersøgelse, at i Danmark er børn med handicap mere udsatte for seksuelle overgreb end deres jævnaldrende.

Ud af dem, der medvirkede i undersøgelsen, var det 1,2 procent, der var blevet udsat for et politianmeldt seksuelt overgreb, inden de blev 18 år. Men børn med handicap havde en særlig stor risiko for at opleve seksuelle overgreb. Bestemte grupper af børn med handicap havde tre til fire gange større risiko for at blive ofre end jævnaldrende uden handicap.

Lavt selvværd

Seksuelle overgreb har alvorlige konsekvenser for alle børn. Et barn, der udsættes for overgreb, kan senere i livet døje med depression, angst, dårligt selvværd, skyldfølelse og posttraumatisk stress.

Det er ikke sjældent, at disse lidelser fører til alkohol- eller stofmisbrug, og en stor del lider under stadige selvmordsovervejelser eller selvskadende adfærd.

Forældre med handicappede børn og andre, der drager omsorg for børnene, kan være under et betydeligt pres på grund af økonomiske vanskeligheder. Barnets handicap kan i nogle tilfælde føre til social isolation og et følelsesmæssigt afsavn. Belastes omsorgspersonerne, reduceres deres muligheder for at beskytte barnet fra miljøer, der kan være skadelige, fordi omgivelserne ikke altid forstår og accepterer barnets handicap.

Hvis barnet konstant møder negative reaktioner og måske ligefrem fjendtlighed fra omgivelserne, vil dette uvægerligt reducere barnets selvværd – nogle børn vil måske føle, at de fortjener den mishandling, de udsættes for.

De fleste børn med autisme, ADHD og svagt begavede børn har kun få eller ingen nære venner. Mange af dem har en gennemgående oplevelse af ikke at være værdsat.

Fjendtlighed over for børn med handicap, børnenes segregering og isolation er antagelig også en medvirkende årsag til, at disse børn har tre til fire gange højere risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb.

Der er ikke oplysninger i de danske data, der underbygger, at seksuelle overgreb imod handicappede børn er hadforbrydelser, hvor intentionen er at sende et budskab om intimidering af hele gruppen af børn med handicap. Men undersøgelser viser, at gerningsmanden spotter de sårbare børn, især børn, der har et lavt selvværd. Gerningsmanden anser et sårbart barn som et ’let offer’. Pigerne er 8,8 gange oftere udsat for seksuelle overgreb sammenlignet med drengene, uanset deres sociale baggrund og eventuelle handicap.

Ofte belastede familier

Børn med ADHD, autisme og svag begavelse har ofte svært ved at tolke faresignaler og forstå andre menneskers motiver og følelser. Det komplicerer det yderligere, at børn og unge med ADHD har en særlig forhøjet risiko for at blive indfanget i et alkoholmisbrug.

Alkohol og stoffer gør det ekstra svært for disse børn at beskytte sig imod overgreb, og deres lave selvværd gør det særligt vanskeligt for dem at sætte grænser. Det er denne magtmæssige ubalance mellem børnene og deres omgivelser, der øger risikoen for, at der sker overgreb.

Når politi, psykologer, børnelæger og socialarbejdere i Danmark møder ofre for seksuelle overgreb, møder de ofte børn med disse særlige – og ofte usynlige – handicap som autisme, ADHD og svag begavelse. Nogle af børnene har flere af disse handicap. Vores undersøgelse viste, at 27 procent af de børn, der bliver ofre for et politianmeldt seksuelt overgreb, har autisme, 30,8 procent har ADHD, 24,7 procent har svag begavelse, og 8,1 procent af ofrene har en erhvervet hjerneskade. Disse grupper er altså markant overrepræsenterede i forhold til handicappenes udbredelse i befolkningen.

Det er første gang, at dette er blevet systematisk undersøgt ved at følge en række fødselsårgange indtil deres 18. år. Resultaterne fra den danske undersøgelse viser, hvor kompliceret det er at hjælpe ofrene og deres familier.

Ikke nok med, at børnene kan have flere diagnoser, de har ofte også familiemæssige belastninger, der ydermere svækker deres selvværd. 34,2 procent – svarende til en tredjedel af ofrenes familier – har et alkohol- eller stofmisbrug. Og næsten 28,5 procent af ofrene har oplevet, at en forælder har været offer for vold eller er blevet dømt for vold.

Vores undersøgelse baserer sig på politianmeldelser. Det kan betyde, at vi undervurderer antallet af seksuelle overgreb imod sårbare børn i skolealderen. Børnene skal fortælle om krænkelserne til en voksen i deres netværk. Beslutningen om politianmeldelse ligger hos fagfolk og forældre, men både ofrene og deres forældre kan vurdere, at indgivelse af en politianmeldelse overvejende vil være en forlængelse af en meget ubehagelig oplevelse, som de helst ønsker at glemme.

Forskning og mål

Nogle tyske undersøgelser viser, at politi og retsvæsens opfattelse af personer med handicap kan udgøre en fare for diskriminering, hvor ofrene har svært ved at blive forstået.

Engelske undersøgelser viser, at personer med intellektuelle handicap oftere er udsat for kriminalitet end andre, og at de sjældnere bliver hjulpet af retssystemet. Men de engelske undersøgelser viser også, at det er lykkedes at forbedre kvaliteten af den information, politiet kan få fra sårbare vidner (ofre) gennem psykologisk forskning og efteruddannelse af politiet. Dette sker allerede i Danmark.

Formålet med både de danske og udenlandske undersøgelser har været at se på de bagvedliggende årsager for at nedbringe omfanget af vold og seksuelle overgreb imod børn gennem forebyggelse.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som længe har gjort opmærksom på problemet, påpeger, at der er et påtrængende behov for forskning i forebyggelse af vold og seksuelle overgreb, der rammer børn. FN’s verdensmål udtrykker det således: Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal stoppes.

Vores undersøgelsesresultater underbygger WHO’s strategi, hvori organisationen foreslår fem hovedstrategier for at nedbringe vold og overgreb af enhver form imod børn med handicap:

1. At understøtte stabile, omsorgsfulde relationer i familierne
2. At udvikle børnenes færdigheder og selvværd
3. At reducere adgang til alkohol for eksempel gennem aldersgrænser og prisreguleringer
4. At fremme ligestilling mellem kønnene
5. At ændre kulturelle og sociale normer, der støtter vold imod børn

Hvert land må finde effektive metoder til at forfølge disse mål.