Bruger vi sygeplejerskernes tid bedst muligt i kommunerne?

Sygeplejersker er kommunernes højest kvalificerede sundhedsmedarbejdere. De er helt centrale for arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kommunerne skal løse langt flere komplekse pleje- og behandlingsopgaver end tidligere. De skal for eksempel stå for intravenøs behandling og væskebehandling, blodtransfusion, kemoterapi, dialyse, blodprøver, ernæringsvejledning, træning og rehabilitering. Og de skal også tage sig af opgaver i forbindelse med akut udredning og vurdering af nye patienter.  Mange kommuner oplever, at der trækkes store veksler på hjemmesygeplejen, og at de løbende må allokere flere ressourcer til området for at følge med.

Men hvad er det helt konkret, sygeplejerskerne bruger tiden på? Når vi kommer til mere systematiske afdækninger af, hvordan ressourcerne til sygeplejen faktisk bruges i kommunerne, så er datamaterialet desværre uhyre spinkelt. De data, der findes om ressourceanvendelsen i hjemmesygeplejen, har ikke en tilstrækkelig kvalitet til, at det reelt er muligt at lave meningsfulde analyser.

Fredericia Kommune oplevede som mange andre kommuner, at de brugte stadigt flere ressourcer på sygeplejeydelser. Faktisk er timeforbruget i hjemmesygeplejen (inkl. delegerende ydelser) i Fredericia næsten fordoblet på 15 år.  Derfor bad Fredericia Kommune VIVE om at kortlægge og analysere forbruget af sygeplejeressourcer i kommunen. Resultatet var på mange måder en øjenåbner:  Hele væksten i forbruget af hjemmesygepleje kunne stort set tilskrives ydelser relateret til medicinhåndtering, som man kan se i grafikken nedenfor.

At hele væksten i ydelserne er gået medicinhåndtering stiller spørgsmålstegn ved, om ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt i forhold til den centrale rolle, som sygeplejen er tiltænkt i kommunerne i fremtiden.

Visionen er, at fremtidens hjemmesygeplejersker skal løse flere behandlende og koordinerende sygeplejeopgaver og have mere fokus på rehabilitering og rådgivning af patienterne, end tilfældet er i dag. For at gøre plads til de sygeplejeydelser, er det det nødvendigt at understøtte den prioritering, der skal ske i kommunerne. For eksempel hvordan flere får dosispakket medicin, og hvordan man kan arbejde på at udvikle en rehabiliterings- og afslutningskultur - også for sygeplejeydelser. Og kan man gøre sygeplejeklinikker til udgangspunktet for ydelseslevering, og ikke blot en mulighed for borgerne? 

Fredericia Kommune har haft modet til at lægge sine data frem, hvilket er prisværdigt. For vi skal have bedre data om, hvad der foregår i de enkelte kommuner, hvis vi skal kunne sikre en effektiv omstilling. Andre kommuners ydelsesmønster ser formodentlig anderledes ud, men vi ved det ikke præcist. Og det er svært at sikre læring og videnspredning på tværs af kommunerne, når vi har så ringe viden om, hvad der rent faktisk sker i de enkelte kommuner.

Udvikling i leverende timer til hjemmesygeplejeydelser i Fredericia Kommune. Kilde: Kjellberg, J & Ibsen, R. Analyse af udviklingen i hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune, VIVE, december 2017