Byrådet - en motor for politisk aktivitet

Kronik i Jyllands-Posten: Andelen af lokalpolitikere, der ville tage imod en opfordring til at stille op til folketingsvalg er steget. I dag går hver femte byrådspolitiker rundt med ambitioner om en landspolitisk karriere og ville sige ja tak, hvis de fik et tilbud om at blive folketingskandidat. I 1995 var det kun hver 12. lokalpolitiker, der ville tage imod en opfordring til at stille op til Folketinget. Og går man endnu længere tilbage, var det endnu færre lokalpolitikere, der ville tage imod sådan en udfordring. Det fremgår af en rapport, som KORA netop har udgivet.

Lokalpolitikere med mod på mere

KORA’s undersøgelse viser altså, at der er en stadig større andel af vores lokalpolitikere, som har lyst til at gøre karriere i Folketinget. Det betyder dog ikke, at lokalpolitikerne rent faktisk opnår en højere repræsentation i Folketinget. Siden slutningen af 1970’erne har andelen af folketingspolitikere med en baggrund i et byråd faktisk ligget forholdsvis stabilt omkring 40 procent.

Det skal dog ses i lyset af, at der i de seneste år er blevet færre lokalpolitikere. Hvor der i 1990’erne var ca. 4500 medlemmer af byråd, så er antallet i dag næsten halveret. Det er en følge af kommunalreformen i 2007, som reducerede antallet af kommuner – og byråd – fra 275 til 98.

Antallet af lokalpolitikere, der potentielt har en Christiansborg politiker i maven, er ikke faldet i takt med antallet af pladser i byrådssalene, faktisk tværtimod. Der er i dag flere lokalpolitikere, end vi har set tidligere, som har et ønske om en landspolitisk karriere. Og selv om der er færre lokalpolitikere i dag, er der altså lige så mange lokalpolitikere i Folketinget som tidligere.

Men er det positivt for demokratiet, at vi ser en udvikling i retning af, at flere lokalpolitikere siger ja til en landspolitisk karriere? Vores svar er umiddelbart ja – og det er der to årsager til.

En politisk skole

Der sker en politisk og demokratisk skoling i lokalpolitikken, som kvalificerer lokalpolitikerne til at varetage politiske hverv på nationalt niveau, f.eks. i Folketinget. Dermed øges antallet af kvalificerede kandidater til et sæde i Folketinget, og det skærper konkurrencen. Det er positivt for demokratiet.

Lokalpolitikerne er ikke fuldtidspolitikere, men lægmænd med et arbejdsliv ved siden af arbejdet i kommunalbestyrelsen. De bliver rekrutteret bredt og har erfaring fra forskellige dele af arbejdsmarkedet og med tilknytning til forskellige dele af samfundet. I praksis er der dog flere mænd og flere fra den offentlige sektor end i samfundet generelt. Hvis man skal gætte på hvem det typiske kommunalbestyrelsesmedlem er, vil et godt gæt således være at han er mand og folkeskolelærer – eller et andet offentligt erhverv.

Det er vigtigt, at der er bredde og diversitet blandt politikerne, både i byrådene og på Christiansborg. På Christiansborg går udviklingen i retning af at der er rigtig mange med en videregående uddannelse - som f.eks. statskundskab. Hvis politikerne i meget høj grad kommer fra bestemte samfundsgrupper og uddannelsesmiljøer, så kan det give en svag demokratisk legitimitet. Her kan den store rekruttering fra landets byråd bidrage til diversiteten i Folketinget. Vores undersøgelse viser dog ikke, om de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der kommer i Folketinget, adskiller sig fra de øvrige i Folketinget forhold til deres uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning, men de har i hvert fald en bredere lokalpolitisk erfaring.

En del af dem der vælges til byrådet bliver tilskyndet til yderligere politisk deltagelse. Byrådsarbejdet er i den situation en motor for politisk deltagelse, og vejen gennem kommunalbestyrelsen er en kanal til at bringe lægmænd i Folketinget. Det er et godt tegn, at den kanal er åben. Byrådsarbejdet kan være en motor for en bred politisk deltagelse og engagement i samfundslivet.

Samtidig minder arbejdet som lokalpolitiker i dag mere om arbejdet som landspolitiker, end det har gjort tidligere. I dag er det en mere oplagt karrierevej at gå via lokalpolitik til landspolitik, end det har været tidligere. Hvor det tidligere var små lokale samfund og enkeltsager, som lokalpolitikerne fokuserede på, så er det i dag i højere grad evnen til at sætte en politisk dagsorden i kommuner, der efter strukturreformen har fået flere opgaver og større budgetter. Det er politiske dyder, som der også i høj grad er brug for på nationalt niveau.

Men generelt er lokalpolitikerne ikke primært drevet af politiske karriereambitioner – det er ikke grunden til, at de er gået ind i lokalpolitik. Udgangspunktet er snarere et ønske om at gøre en forskel og påvirke den lokalpolitiske dagsorden.

En lokal forankring og nærhed

Kandidater med baggrund i lokalpolitik bringer en relevant politisk erfaring med ind i Folketinget. Når der laves regler om skoler, børnehaver og ældrepleje, så har de en viden om, hvilke rammer der er for at implementere disse regler i kommunerne. Når der stilles krav om effektiviseringer i kommunerne, så vil kandidater med lokalpolitisk erfaring have en fornemmelse for, hvor disse effektiviseringer skal hentes og hvilke implikationer det kan have for den praktiske virkelighed ude i kommunerne. Lokalpolitikerne har gennem deres byrådsarbejde mulighed for at få et tæt kendskab til de borgernære problemstillinger på de store velfærdsområder, og det er væsentlige erfaringer at trække med ind i landspolitik.

Der har ofte været rejst kritik af, at politikerne på Christiansborg er for ”langt væk fra virkeligheden” og ikke har en tilstrækkelig forståelse for, hvad landspolitiske beslutninger har af konsekvenser rundt omkring i landet. Denne type af kritik er alvorlig, da den sætter spørgsmålstegn ved selve grundlaget i vores repræsentative demokrati. Vi skal som borgere have tillid til, at vores valgte politikere varetager vores interesser, og det fordrer en fornemmelse for hvor de politiske beslutninger der træffes på Christiansborg lander lokalt. Her kan folketingspolitikere med en lokalpolitisk baggrund spille en vigtig rolle.

En fødekæde og næring til lokaldemokratiet

Man kan hævde, at fødekæden fra lokalpolitik til landspolitik er blevet styrket, og at det overordnet er positivt for demokratiet. Lokalpolitiske kandidater til Folketinget stiller op med en yderst relevant politisk baggrund, og de har en række erfaringer fra forvaltningen af de store og borgernære velfærdsområder, som man kan få nytte af i landspolitikken. Noget tyder på, at lokalpolitikerne har tænkt det samme, og at de derfor ønsker at rykke fra byråd til Folketing. Det betyder, at der de næste år kan blive en skærpet konkurrence om pladserne i Folketinget.

Man kan dog ikke konkludere, at byrådet blot er ved at blive et springbræt for en landspolitisk karriere. Faktisk er det sådan, at der er meget stor kontinuitet i vores byråd. Kun ca. en tredjedel af medlemmerne udskiftes ved hvert valg – og det er markant færre end i vores nabolande Sverige og Norge. Det store flertal af byrådspolitikere ønsker at sidde i byrådene i flere perioder og sætte deres personlige aftryk på lokalpolitikken.

Det er opløftende for lokaldemokratiet og dets fremtid, at vi har fået en generation af lokalpolitikere, der har store ambitioner med deres politiske virke. En nylig undersøgelse fra KORA om borgernes forhold til lokaldemokratiet viste, at lokaldemokratiets tilstand er kritisk. Borgernes viden og interesse for lokalpolitik er faldende, ligesom valgdeltagelsen er for nedadgående. Der er behov for lokalpolitikere, som kan sparke nyt liv i lokaldemokratiet ved at sætte væsentlige lokalpolitiske debatter på dagsordenen og ved at inddrage borgerne i de lokalpolitiske beslutninger på nye måder.