COVID-19 kan hjælpe danske unge af med europarekord i druk

Studiestart bliver formentlig markant anderledes, når et rekordstort antal unge i den kommende tid begynder på gymnasierne og på universiteterne.

De traditionelle rusture med øl og sprut i Sunny Beach-mængder er på grund af coronaepidemien mange steder udskiftet med alkoholfrie rusture, og på Aarhus Universitet, hvor coronasmitten i øjeblikket stikker sit hoved ekstra tydeligt frem, har man bandlyst alkohol i hele introugen.

Mangel på alkoholkultur i Danmark

Spørgsmålet er, om COVID-19 kan blive løftestang for en tiltrængt kulturændring, så danskernes suveræne førsteplads som europamestre i druk blandt unge bliver udfordret. Som med rygning er det næppe information, der skal til, hvis kurven skal knækkes. Det er strukturel forebyggelse.

Der skal være plads til fest og ballade, men den danske alkoholkultur, eller manglen på samme, er dog bemærkelsesværdig i internationalt perspektiv. Det gælder især, når vi ser på den yngre del af befolkningen.

Selvom danske unge er ældre første gang de prøver at drikke end for nogle år siden,  og de generelt drikker mindre, har de stadig europarekord i druk. Især når unge begynder på gymnasiet, ryger der ekstra meget alkohol indenbords.

Efter at det lykkedes at skærpe tobakslovgivningen, har Sundhedsstyrelsen, med Søren Brostrøm i spidsen, defineret alkohol som deres nye primære satsningsområde. Sundhedsstyrelsen har især fokus på unges alkoholvaner, fordi alkohol bl.a. kan skade unges hjerner, deres hukommelse og evne til at lære. Spørgsmålet er, hvilke greb politikerne kan ty til. En markant afgiftsstigning på alkohol, ligesom vi har set det på cigaretter, er svært at komme igennem med rent politisk, da alkohol nydes meget bredt i befolkningen.

Vindue for nye alkoholrestriktioner

Island fremhæves ofte som et eksempel på et land, der har knækket kurven. Her er der udgangsforbud efter klokken 22 for unge under 17, og det er trods alt et relativt stort indgreb i den personlige frihed. Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslog i sin tid aldersdifferentierede tobaksafgifter. Tanken er måske sympatisk, men også umulig at administrere i praksis. Vi står tilbage med de gamle greb, forbud og aldersgrænser (som skal håndhæves).

Nu, hvor intet er, som det plejer, føles restriktioner mindre indgribende end normalt. Derfor kan COVID-19 have skabt et vindue til at gennemføre nye alkoholrestriktioner målrettet unge. Det kræver dog politisk vilje. Spørgsmålet er, om man politisk er parat til at omstille sig lige så hurtigt, som man er i sundhedsvæsenet, og om man er parat til at holde fast i de nye gode vaner fremover.