Forsvaret skal fortælle, hvad værnepligten (også) kan

Kronik bragt hos Jyllands-Posten d. 13. marts 2024.

Værnepligten finder sted på et meget vigtigt tidspunkt i de unges liv. Her træffes vigtige beslutninger om uddannelse og arbejdsmarked. Derfor er der grund til at zoome ind på, hvad tiden som værnepligtig betyder for den enkelte, og hvordan den påvirker deres videre livsbaner. 

I den offentlige debats store fokus på værnepligten har diskussionen primært gået på spørgsmål som værnepligtens længde, og hvorvidt kvinder også skal aftjene den. Og i mindre grad på selve indretningen af tjenestetiden, og hvilke kvalifikationer alle de værnepligtige, som ikke bliver i Forsvaret, tager med sig videre i deres arbejdsliv.

Indledningsvis er der grund til at hæfte sig ved, hvad formålet med værnepligten skal være i fremtiden. Handler det om at give Forsvaret et godt rekrutteringsgrundlag i en tid, hvor trusselsbilledet ændrer sig, og Forsvaret ligesom andre dele af samfundet har svært ved at tiltrække nok arbejdskraft? Eller er det (også) en måde at bringe unge mennesker sammen på tværs og give dem fælles værdier i tilgift til grundlæggende militærtræning?

Svaret er formentlig et både-og. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle værnepligtige fortsætter i Forsvaret (i øjeblikket er det kun ca. 25 pct.) – og af dem, der gør, er det langtfra alle, der bliver der resten af arbejdslivet. Det er derfor særligt vigtigt, hvad værnepligten betyder for en, når man er tilbage i det civile liv.

Vive har gennemført flere forskningsstudier af den danske værnepligt i perioder, hvor den i gennemsnit var dobbelt så lang som i dag, og hvor flere var tvunget til at aftjene. De studier kan derfor sammenligne effekten for dem, som ved lodtrækning blev tvunget til at gøre tjeneste, men som ellers ikke ville have meldt sig frivilligt, med dem, som trak frinummer og ikke meldte sig frivilligt. Derfra ved vi, at tiden som værnepligtig både kan have positive og negative konsekvenser for den enkelte. Konsekvenser, der i høj grad afhænger af ens baggrund.

Vores forskning viser, at tiden som værnepligtig øger læse- og regnefærdigheder. Vi kan se, at det især er de værnepligtige, som scorer i den lave ende ved deres test ved sessionen, der efterfølgende øger deres læse- og regnefærdigheder som følge af værnepligtstiden. Det er bemærkelsesværdigt, idet der ikke indgår undervisning eller andre aktiviteter, der sigter mod at styrke den type færdigheder i værnepligten.

Den positive effekt viser sig da også først 10 år senere ved de generelle PIAAC-færdighedsmålinger. Mekanismen er, at værnepligten påvirker de unges videre uddannelsesvalg ved at øge tilmelding til erhvervsuddannelser på bekostning af tilmelding til videregående uddannelser, især for mænd med lav-/mellemscore fra sessionstesten. Og disse mænd gennemfører så i højere grad den valgte uddannelse. Herved får de styrket (også) deres boglige færdigheder.

Implikationen er blandt andet, at hvis man hæver barren for, hvor gode resultater der kræves til sessionstesten for at blive erklæret egnet, vil man samtidig afskære nogle af dem, som netop ville have størst færdigheds- og uddannelsesmæssig glæde af værnepligten.

National samhørighedsfølelse, forståelse for civile dyder og en disciplinerende effekt på unge mennesker. Det er nogle af de øvrige funktioner, som militærtjeneste også kan sigte mod i tilgift til de direkte formål om øget militær grundkapacitet i befolkningen og styrket rekruttering.

Derfor er det også undersøgt, om tiden som værnepligtig kan få unge på kanten af loven til at ændre livsbane og droppe kriminaliteten. Og det er der noget, der tyder på, at den kan. I hvert fald for nogle grupper. I Vive har vi lavet flere studier af spørgsmålet, og vi kan se, at for dem, der trækker i trøjen med en ren straffeattest, har værnepligten ingen betydning i forhold til deres sandsynlighed for senere at begå kriminalitet. 

Men et af studierne finder, at tiden som værnepligtig har en god indvirkning på de unge, der allerede var dømt for kriminalitet inden værnepligtstiden. For denne gruppe ses et fald i antal domme for straffelovsovertrædelser i op til fem år efter, at de har påbegyndt værnepligt. Opholdet i militæret påvirkede dog kun berigelseskriminalitet, ikke øvrige former for kriminalitet.

Den tid, som unge mennesker bruger på at aftjene værnepligt, kunne de ellers have brugt på at påbegynde uddannelse eller tjene penge i det civile. Et nyere studie undersøger derfor, hvad værnepligten betyder for den samlede livstidsindtægt, hvilket selvfølgelig er relevant for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Der kan vi se, at mænd, der aftjener værnepligt, fordi de på grund af lodtrækning er nødt til det, tjener omkring 2,5 pct. mindre i alderen 25-35 år, end de ellers ville have gjort.

For mænd, der ud fra baggrundskarakteristika og sessionstest har udsigt til at klare sig bedst på arbejdsmarkedet, er effekten størst med 7 pct. lavere indtjening i alderen 25-35 år. Det svarer til en reduktion i livsindkomsten på ca. 150.000 kr. pga. forsinket uddannelsesforløb. For de mænd, der klarede sig i den lave ende ved sessionstesten, har tiden brugt på værnepligt ingen betydning for livsindtægten.

Betydningen af sociale interaktioner er endnu et element, der er værd at fremhæve i en tid, hvor den danske værnepligt kan være under forandring.

Et studie fra 2017 viser, at familiemedlemmer kan have stor indflydelse på hinanden. Yngre brødre har i snit 7 pct. større sandsynlighed for at aftjene værnepligt, hvis deres ældre bror har aftjent værnepligt, fordi han blev udtrukket til det, men ellers ikke ville have meldt sig frivilligt. Dels melder disse yngre brødre sig oftere frivilligt, dels vælger de sjældnere at nægte at aftjene værnepligt.

Det skyldes ikke bare den fælles baggrund – den pilles datamæssigt ud af ligningen – men specifikt den sociale interaktion og overlevering af information og oplevelser. Kan man få afdækket, hvad det typisk er for information og erfaring, der på den måde er med til at præge holdningen til værnepligt blandt yngre brødre, kan der ligge noget læring i det i forhold til at styrke rekrutteringen til værnepligt og militærtjeneste i det hele taget.

Perspektiver, som dem fra studiet om brødre er måske særligt vigtige, hvis vi kaster et blik ind i fremtiden og fokuserer på, hvad der kan tiltrække unge mennesker til at melde sig til et forsvar med øget rekrutteringsbehov, sådan at man også kan tiltrække uden det element af tvang, der ligger indlejret i værnepligten. Her kan vi også se, at typen af opgaver kan spille en rolle. Vi ved, at missioner i Irak og Afghanistan har været med til at tiltrække unge mennesker.

Det er vigtigt, at Forsvaret samarbejder med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere for at fremme anerkendelsen af de færdigheder, der er erhvervet under militærtjeneste for at lette overgangen til ny karriere og uddannelse. Hvis man styrker mulighederne efter afgang fra tjeneste, vil det også gøre det lettere at sælge billetter ved indgangen.