Kan færre kolde hænder virkelig betale for sundhedspolitikernes løfter?

Valget nærmer sig, og i de fleste kommuner er ældreplejen det område, som politikerne helst vil give flere penge til. Flere penge til ældreområdet vil også være nødvendigt, da demografien tilsiger, at der kommer betydeligt flere ældre i de kommende år. Faktisk kommer der så mange flere ældre, at det vil blive svært for kommunerne at følge med. Hvis man opgør bevillingerne per ældre, vil der fortsat nok være færre penge til den enkelte. Så udfordringen med at få pengene til at slå til vil fortsat være der.

I debatten nævnes det typisk, at man ønsker at skabe mere tid til de ældre ved at fjerne unødvendig dokumentation og kolde hænder. Hvor stort potentialet er, forekommer dog temmelig uklart. Og det kan undre, hvorfor det først er noget, der skal gøres efter valget, hvis det virkelig er så simpelt? Enten skal der prioriteres ydelser væk fra nogle grupper, eller de eksisterende ydelser skal tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig måde.

Kan rehabiliterende tilgang brede sig?

Mantraet har de seneste 10 år været mere rehabilitering, og det er imponerende, hvordan mange kommuner har omlagt deres ydelser inden for hjemmeplejen, så folk i langt højere grad hjælper sig selv frem. Denne tendens vil utvivlsomt forsætte i hjemmeplejen, men spørgsmålet er, om tankegangen med fordel kan bredes ud til andre dele af kommunernes sundhedsvæsen.

Hjemmesygeplejen er vokset markant i omfang i mange kommuner, og selv om der er kommet flere opgaver, så virker væksten i mange kommuner alligevel bemærkelsesværdig. Er der i kommunes sygepleje et tilstrækkeligt fokus på længden af forløbene? Og hvorfor foregår så stor en andel af sygeplejeydelserne i borgerens hjem? Måske kan erfaringerne fra hjemmeplejens rehabiliterende tilgang overføres til sygeplejen, og måske behøver knap så stor en andel af ydelserne leveres i hjemmet.

Forandring kræver ledelse

De borgere, der selv kan komme til den praktiserende læge efter ydelser, vil i princippet også kunne modtage sygeplejeydelser på en kommunal sygeplejeklinik. Et gæt er, at halvdelen at ydelserne i hjemmesygeplejen vil kunne tilbydes i en klinik. Så her er der virkelig mange kolde køretimer, der kan konverteres til varme konsultationshænder.

Hvis man vil ændre sygeplejeydelserne i kommunerne, så de bliver mere rehabiliterende eller foregår i sygeplejeklinikker, vil det kræve en massiv ledelsesindsats, altså kolde hænder. Måske vil man endog have behov for at dokumentere fremdriften for de sygeplejeforløb, hvor der er potentiale for en mere rehabiliterende indsats.

Snart er valgkampen slut, og så vil diskussionen om, hvem der har de koldeste og varmeste hænder aftage. Fokus vil igen være på, hvordan vi i praksis skal udvikle fremtidens sundhedsvæsen inden for de fortsat pressede økonomiske rammer.