Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Debatindlæg 7. NOV 2024

Kommentar til Transgener Adolescent School Climate, Mental Health, an Adult Social Support

Udgivelsens forfattere:

  • Jane Greve
Professor MSO Jane Greve, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE, kommenterer: »Mange transpersoner trives dårligt. Det dokumenteres endnu en gang i artiklen ,Transgender adolescent school climate, and mental health support’. Artiklen viser nye tal for trivsel blandt unge transpersoner i Wisconsin, baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt high school-elever (,Youth risk behavior survey’). Her angiver unge transpersoner at have to til tre gange højere risiko for hhv. at være depressive og at have gjort selvskade sammenlignet med ciskønnede. Med så høje tal for mistrivsel er det vigtigt at få afklaret, hvilke behov de unge har for støtte, og om de har voksne omkring sig, som kan hjælpe. Heldigvis har størstedelen af de unge i Wisconsin en voksen, som hjælper dem, men desværre er det kun mindre end hver femte transperson, som får hjælp, når de er deprimerede eller føler angst. Danske forhold viser lignende mønstre. I 2024 udgav VIVE en rapport, som viser, at 2% blandt de 15-25-årige angiver at være transperson. Mange af disse unge oplever alvorlig mistrivsel, og de rapporterer om manglende accept og anerkendelse. I skolesammenhænge oplever mange et utrygt miljø, ofte uden klare regler for god opførsel. Skolemiljøet spiller en central rolle i unges sociale og følelsesmæssige udvikling, og et trygt skolemiljø er en forudsætning for at kunne modtage læring. Desværre ser vi en tendens til, at unge transpersoner er bekymrede for deres fremtid og deres muligheder på arbejdsmarkedet. Voksne transpersoner står også over for betydelige udfordringer. De har markant lavere sandsynlighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og for at være i beskæftigelse. Hvis disse tal skal ændres, skal vi tage de unges transpersoners mistrivsel alvorligt og sørge for, at de kan modtage undervisning i et trygt miljø«

Udgivelsens forfattere

  • Jane Greve

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Ugeskrift for Laeger
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev