Kvinder og privatansatte opgiver politik

Netop i disse dage har de lokale partiforeninger travlt med at indlevere kandidatlister til kommunalvalget den 17. november. Og disse lister er vigtige. For politikernes beslutning om, hvorvidt de ønsker at opstille eller genopstille, har afgørende betydning for, hvilke valgmuligheder vælgerne har, og hvordan sammensætningen bliver i de nye kommunalbestyrelser. Men hvad er det, der får lokalpolitikerne til at engagere sig i lokalpolitik?

En ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning, peger på, at det i høj grad er oplevelsen af at have indflydelse, der får lokalpolitikerne til at stille op til kommunalpolitik. Og der er bestemte grupper blandt politikerne, som har svært ved at opnå indflydelse og som i særlig grad vælger lokalpolitik fra.

Kvinder og privatansatte stopper oftere

Der er en større sandsynlighed for, at lokalpolitikerne stopper, hvis de er privatansatte, hvis de er kvinder, og hvis de er over 60 år. Det er veldokumenteret, at færre privatansatte end offentligt ansatte bliver valgt ind i kommunalbestyrelserne. Det nye er, at der også er en skævhed i, hvem der frivilligt vælger at stoppe i lokalpolitik.

Fem ud af seks offentligt ansatte vidste allerede i foråret, at de ville genopstille, mod kun tre ud af fire privatansatte. Det skyldes formentlig, at den private sektor i mindre grad prioriterer, at deres ansatte skal have mulighed for at være politisk aktive. Der er mange møder og andre tidskrævende aktiviteter, når man er lokalpolitiker, og det kræver en vis forståelse fra arbejdsgiverens side. En forståelse, som tilsyneladende oftere mangler i den private sektor end i den offentlige sektor. Det er også velkendt, at der er langt færre kvinder end mænd i lokalpolitik.

Det skyldes, at der er forholdsvis få kvinder, der stiller op til kommunalpolitik, og at kvinderne har en større sandsynlighed end deres mandlige kolleger for frivilligt at stoppe i lokalpolitik. Det er sværere for kvinderne at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen med hvervet som (fritids)politiker. Fra kvinderne blev valgbare i 1908 og indtil starten af 1990?erne, var kvindernes andel af kommunalbestyrelserne i stadig vækst.

Men inden for de seneste år har vi set en mindre tilbagegang. Kvinder udgør i dag under 30% af kommunalbestyrelserne - det tilsvarende tal for Folketinget er 37%. Det har altså været lettere at rekruttere kvinder til Folketinget end at tiltrække kvinder til hvervet som deltidspolitiker i kommunerne.

Demokratisk problem

Det er ikke i sig selv et problem, at de folkevalgte ikke fuldstændigt afspejler befolkningens sammensætning. Det er fx ligegyldigt, om der er lige så mange rødhårede i kommunalbestyrelserne som i resten af befolkningen. Det afgørende er, at de rødhårede har lige så gode muligheder for at få deres politiske interesser varetaget som andre.

Det vil sige, at de rødhårede skal have samme muligheder for at varetage rollen som politiker, når de først er valgt ind i kommunalbestyrelserne. For de privatansatte og for kvinderne har det imidlertid vist sig, at de har ringere muligheder end andre for at udfylde hvervet som kommunalpolitiker, fordi baglandet ikke i tilstrækkelig grad støtter op omkring dem. Det kan udgøre et demokratisk problem.

Problemet er, at der kan være særlige forhold, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst og behandlet i kommunalbestyrelsen, fordi kvinderne og de privatansatte ikke i tilstrækkelig grad er repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Eksempelvis kunne man forestille sig, at problemer omkring ligestilling, forholdet mellem familie- og arbejdsliv og erhvervsforhold i kommunen i mindre grad blev taget op i de skævt sammensatte kommunalbestyrelser.

Frustrationer og angst for at tabe?

AKS's undersøgelse viser også, at hvis man skiller sig for meget ud i forhold til de andre i kommunalbestyrelsen, så opleves det som frustrerende at være lokalpolitiker, og så er sandsynligheden for at holde op i lokalpolitik stor. Det skal være sjovt at være lokalpolitiker, for at man er villig til at investere den mængde af tid og energi, som er nødvendig, hvis man vil have indflydelse. For en gruppe af kommunalpolitikerne - knap en femtedel - er det ikke ubetinget sjovt at være lokalpolitiker.

De oplever for eksempel, at de bliver chikaneret af borgere eller byrådskolleger. Når det sker, så er politikerne også mere tilbøjelige til at stoppe i lokalpolitik. Nogle lokalpolitikere opgiver at stille op igen, fordi de frygter vælgernes afgørelse på valgdagen. Det afgørende for denne beslutning er, om den pågældende politiker oplever at have fået indflydelse i løbet af valgperioden. Det, der virkelig betyder noget for politikernes lyst til at være med i lokalpolitik, er, om de oplever at have politisk indflydelse. Hvis de har oplevelsen af at have politisk indflydelse, så genopstiller de - også selvom de fik forholdsvis få personlige stemmer ved sidste valg.

Indflydelse driver værket

De kommunalpolitikere, der vælger at genopstille, oplever, at de sætter nye emner på den lokale politiske dagsorden, at de får gennemført deres mærkesager, og at de sætter fingeraftryk på de lokale budgetter. AKF?s analyser viser, at i de senere år er det lokalpolitiske råderum blevet mere uklart og begrænset, og det er blevet sværere for lokalpolitikerne at komme igennem i forhold til forvaltningen og de ledende embedsmænd.

Det er et potentielt problem i forhold til at motivere brede dele af befolkningen til at deltage i lokalpolitik, fordi det netop er oplevelsen af at have indflydelse og af at gøre en forskel, der driver lokalpolitikernes engagement. Noget tyder på, at især kvinderne og de privatansatte oplever, at det er vanskeligt at få indflydelse og derfor opgiver lokalpolitik.