Lokalpolitik - børn og ældre har førsteprioritet

Analyse i Politiken: Der er en stor enighed mellem lokalpolitikerne og deres vælgere om, hvad man skal bruge flere og færre penge på i kommunerne. Især skole- og daginstitutionsområdet og ældreområdet skal have flere penge, mener både lokalpolitikere og borgere. Samtidig er man også ret enige om, at pengene skal tages fra det administrative område og fra idræt, kultur og fritid. Det fremgår af to rapporter, som KORA har udgivet om lokalpolitikeres rolle og borgernes forhold til lokaldemokratiet.

Lokalpolitikernes prioriteringer

Lokalpolitikerne blev i den ene undersøgelse spurgt om, hvordan de ville prioritere mellem forskellige udgiftsområder, hvis statens bloktilskud til kommunerne blev henholdsvis øget eller beskåret.

Skole- og daginstitutionsområdet bliver prioriteret markant højest af lokalpolitikerne, hvis der bliver flere penge til rådighed: Næsten 30 procent af eventuelle ekstra ressourcer skal ifølge lokalpolitikerne gå til skoler og daginstitutioner. Også ældreområdet skal tilgodeses – med godt 12 procent af sådanne ekstra midler. Endelig mener lokalpolitikerne også, at socialområdet har behov for ekstra ressourcer – ca. 20 procent af eventulle ekstra ressourcer bør gå til udsatte børn og unge, handicappede m.fl.

Omvendt er idræt, kultur og fritid samt vejvedligeholdelse og administration de områder, hvor de væsentligste besparelser skal findes, hvis bloktilskuddet bliver reduceret. Navnlig det administrative område skal holde for. Her ønsker lokalpolitikerne at hente 21 procent af et eventuelt besparelseskrav, mens der skal hentes et tilsvarende beløb på de to øvrige områder tilsammen.

Lokalpolitikerne peger også på, at 13 procent af besparelserne skal findes på ”andre områder”. Det kan tænkes at hænge sammen med, at det for en kommunalpolitiker er nemmere at sætte navn på, hvor der skal bruges flere penge, end på hvor der skal bruges færre. Dette gælder ikke mindst i et valgår.

Borgernes prioriteringer

I en anden KORA-undersøgelse er et repræsentativt udsnit af borgerne blevet spurgt om, hvad de mener, at kommunen skal bruge flere og færre penge på. Borgerne giver – ligesom lokalpolitikerne - udtryk for, at især skole- og daginstitutionsområdet samt ældreområdet har behov for flere ressourcer.

I undersøgelsen peger borgerne typisk på administration, som et område hvor der skal bruges færre penge. Borgernes svar viser, at administrationen opfattes som ’kolde hænder’, som ikke bidrager til velfærden i samme grad som de ’varme hænder’, der leverer konkret service ude blandt borgerne. Administration bliver forbundet med overflødigt papirnusseri, som det er mere socialt acceptabelt at spare på end børn og ældre.

I den reelle kommunale dagligdag er der imidlertid mange administrative opgaver, der handler om at styre konkrete sektorområder eller de politiske processer omkring velfærdsydelserne. Besparelser på administrationen vil potentielt medføre kortere telefontider og længere sagsbehandlingstider i forhold til borgerhenvendelser på ældreområdet, en dårligere betjening af ældrerådet, flere fejl i behandlingen af klagesager etc. – men det indgår typisk ikke i borgernes overvejelser om det, der betragtes som ”kolde hænder”.

Idræt, kultur og fritid fremhæves også af mange borgere – særligt udenfor de større byer – som et område, hvor der kunne spares penge.

Uenige om vejvæsen

Når man sammenligner lokalpolitikernes og borgernes lokalpolitiske prioriteringer, er der et enkelt område, hvor de prioriterer forskelligt: infrastruktur og vejvæsen. Borgerne prioriterer området ganske højt, mens lokalpolitikerne ikke synes, at det er lige så vigtigt. Det kan hænge sammen med, at offentlig transport indgår i borgerundersøgelsen, mens der i lokalpolitikerundersøgelsen er mere snævert fokus på vejvæsenet. Der er dog grund til at hæfte sig ved, at renovering af veje og offentlig transport nævnes af rigtig mange borgere som et forsømt område, som der bør fokuseres mere på, navnlig i landområderne.

Ulyst til at prioritere før et valg

Den meget stramme kommunale økonomi, hvor der ikke er udsigt til, at kommunerne får flere penge at gøre godt med i de kommende år, er en anden ramme for den kommunale valgkamp end tidligere. Den dagorden, de fleste lokalpolitikere står overfor, er ikke en dagorden, hvor der er fokus på, hvilke befolkningsgrupper og hvilke udgiftsområder, der skal tildeles flere penge, men en dagorden hvor der i højere grad skal peges på, hvor der skal bruges færre penge.

Som lokalpolitiker er det imidlertid aldrig attraktivt at gå til valg med et sparekatalog i lommen, da det kan koste stemmer at pege på konkrete besparelser. Undersøgelsen her viser da også, at det er langt nemmere for politikerne at komme med ideer til, hvor pengene skal bruges, end til hvor besparelserne skal findes. Det er vanskeligt at pege på besparelser på velfærd – altså de områder som vælgerne forbinder med kernen i den kommunale service. Det er politisk mindre kostbart at pege på besparelser på administration og vejvæsen, hvor besparelserne ikke umiddelbart ser ud til at have konsekvenser for den borgernære service.

Et kommunalvalg i skyggen af den økonomiske krise stimulerer derfor ikke til markante politiske udmeldinger, som koster penge. Den aktuelle kommunale valgkamp må derfor forventes at byde på færre og mere vage udgiftspolitiske budskaber end tidligere. Når der skal peges på besparelser, er den ansigtsløse forvaltning det bedste bud, mens de klassiske velfærdsopgaver rettet mod børn og ældre ikke blot prioriteres højt af lokalpolitikerne selv, men også fortsat ligger tæt på borgernes hjerte.