Man bør overveje, om tidlig start i SFO fortsat er fagligt velbegrundet

I mange kommuner er det fortsat praksis, at børn starter i skolefritidsordning (SFO) allerede i foråret – måneder før den formelle skolestart i 0. klasse.

Formålet med den såkaldte "før-SFO" er ifølge dagtilbudsloven at understøtte en tryg og glidende overgang fra dagtilbud til skole. Men det rejser spørgsmålet:

Er denne ekstra overgang nødvendig – og i hvilket omfang lever den op til sine egne intentioner?

1. maj bragte psykolog Malene Angelo en kronik i Altinget om hendes bekymringer omkring tidlig skolestart.

En landsdækkende undersøgelse foretaget af Vive i 2022 understøtter hendes bekymringer, idet den også sætter spørgsmålstegn ved effekten af før-SFO.

Her fandt vi, at børn, der begyndte i før-SFO i foråret, ikke havde højere trivsel i 0. klasse end børn, der først startede i august. Faktisk viste analysen en lille, men statistisk signifikant stigning i mistrivsel på 2 procent blandt før-SFO-børn i 0. klasse.

Det er et fund, der bør tages alvorligt – ikke nødvendigvis på grund af størrelsesordenen alene, men fordi det strider mod intentionen om at fremme trivsel gennem en gradvis overgang.

Det skal dog nævnes, at forskellen i mistrivsel ikke kunne spores i 1. klasse, hvilket kan pege på, at eventuelle negative konsekvenser af før-SFO er kortvarige.

Omvendt er det væsentligt, at analysen heller ikke dokumenterer nogen af de positive effekter, som før-SFO-ordningen ifølge lovgivningen tilstræber. Det efterlader os med en usikker evidensbase og en ordning, hvis berettigelse ikke er klart dokumenteret.

Mange skift efter børnehaven

Det er vigtigt at understrege, at Vives analyse ikke inkluderer en vurdering af de pædagogiske tilgange eller organisatoriske forskelle på tværs af kommuner og skoler. Vi kan således hverken af- eller bekræfte nogle af Malene Angelos eksempler på, at der 'tyvstartes' på den egentlige undervisningspligt i før-SFO tiden.

En undersøgelse fra EVA peger dog på, at selvom lege og relationsdannelse er højt prioriteret i før-SFO tiden, så er børnenes selvorganiserede lege uden voksnes deltagelse det, der fylder mest i før-SFO tiden.

En undersøgelse fra Index100 (2022) understøtter også Malene Angelos pointer om, at flere steder er før-SFO også en besparelse på det kommunale budget. Den peger på, at der er store forskelle i både finansiering og personalenormering.

I nogle kommuner svarer normeringen i før-SFO til børnehavens niveau, mens andre kommuner anvender normeringer svarende til den almindelige SFO, hvilket kan betyde færre voksne per barn og dermed færre hænder til at give støtte i overgangen.

Et andet forhold, der kan have betydning for børnenes oplevelse, er de mange skift, de kan blive udsat for. Overgangen fra børnehave til før-SFO i maj følges i mange tilfælde af endnu et skift, idet to ud af tre skoler slår før-SFO’en sammen med den almindelige SFO en del af dagen ifølge EVAs undersøgelse.

Dette forstærkes også i juli, når pædagoger afvikler sommerferie, og før-SFO bliver en del af den almindelige SFO. De mange skift i praksis medfører en brudt kontinuitet – modsat hensigten om en glidende overgang.

Set i lyset af de nuværende forskningsresultater og den betydelige variation i implementeringen, bør man overveje, om det er fagligt velbegrundet at opretholde før-SFO som et standardiseret element i overgangen til skole.

Alternativt kunne ressourcerne måske med større effekt anvendes til at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole omkring selve skolestarten frem for at indføre endnu en overgangsfase.