Nye veje til at forbedre kvaliteten på hospitalerne

Sundhedsvæsnet var et af de store emner i valgkampen. Nu er valget overstået, og de nyvalgte politikere skal i gang med arbejdet. Hvis de skal lykkes med at udvikle kvaliteten på sygehusene, er effektiv kvalitetsstyring en af de centrale hjørnesten. En rapport, som KORA udgav for nylig, viser, at mange af de initiativer, der skal forbedre kvaliteten på hospitalerne, har en række uønskede bivirkninger. Rapporten konkluderer derfor, at der er behov for at rydde op i de mange kvalitetstiltag og tænke i nye baner.  

KORAs undersøgelse er blandt andet baseret på samtaler med mere end 300 læger, sygeplejersker og ledere fra hospitaler i alle landets fem regioner. Budskabet er, at mængden af standardiserede procedurer, som skal dokumenteres og kontrolleres, stjæler så meget tid og fokus, at det i sidste ende kan gå ud over behandlingskvaliteten.

Behov for at tænke kvalitetsstyring forfra

Langt de fleste kvalitetsforbedrende tiltag på hospitalerne er i dag kendetegnet ved standardiserede krav, som læger, sygeplejersker og ledere skal leve op til. Det kan for eksempel være screeninger, tjeklister og retningslinjer, hvor personalet i hvert tilfælde skal dokumentere, at de efterlever kravene. Det bidrager til at systematisere kvalitetsstyringen. Men KORAs rapport viser, at det også kan have uhensigtsmæssige bivirkninger. For eksempel kan efterlevelse af standardiserede krav føre til en uhensigtsmæssig one-size-fits-all tankegang, hvor opfyldelses af kravene bliver prioriteret over den enkelte patients ønsker og behov. De mange registreringer, som skulle skærpe det kliniske blik, kan betyde, at personalet følger tjeklister fremfor at tage selvstændige faglige beslutninger.

Der blev her i foråret taget politisk initiativ til at udfase Den Danske Kvalitetsmodel på hospitalerne. Det er et vigtigt første skridt i at adressere udfordringerne. Men det er vigtigt, at Den Danske Kvalitetsmodel bliver afløst af nye styringstiltag, som ikke blot er en videreførelse af, hvordan kvalitetsinitiativer ser ud i dag, men i stedet nytænkes fra bunden. I KORAs rapport er en række anbefalinger til, hvordan arbejdet med en ny form for kvalitetsstyring kan gribes an. Vi har her kogt det ned til fire hovedanbefalinger:

1. Mængden af krav skal bringes ned

Den samlede mængde procedure- og dokumentationskrav skal nedbringes. Der er behov for bedre koordinering, så man undgår, at de mange forskellige tiltag overlapper hinanden. Hidtil har nye styringstiltag typisk ikke erstattet tidligere initiativer. De er blot blevet lagt oven i de eksisterende procedurer og registreringskrav. Når man nu går i gang med at revidere de eksisterende krav og eventuelt indføre nye, bør man desuden tage nøje hensyn til de ressourcer, der skal bruges lokalt på hospitalerne til at tilvejebringe data til kvalitetskontrol.

2. Nogle få nationale kvalitetsmål

KORA anbefaler, at man nøjes med at have nogle få nationale kvalitetsmål. Der skal stadig foretages løbende målinger og overvågning af kvaliteten på hospitalsafdelingerne. Men overordnet set bør hospitalerne måles ud fra nogle få, nationalemål, der fokuserer på resultater fremfor procedurer.  De nationale mål skal være koncentreret om at måle og dokumentere den kliniske kvalitet – altså kvaliteten af den konkrete behandling, patienterne får.

3. Bedre it-støtte

Der er behov for en bedre it-understøttelse af kvalitetsstyringen. Ofte følges kravene om at måle og registrere ikke op af tilstrækkelige it-løsninger. Det betyder, at hospitalspersonalet alt for ofte må bruge ressourcer på at dobbeltregistrere kvalitetsdata. I fremtiden bør man fra starten tage højde for, hvad det er muligt at understøtte it-mæssigt, når man udvikler nye styringstiltag. Og nye tiltag skal ikke lanceres, før det er teknisk muligt at understøtte dem med de rette it-løsninger.

Desuden anbefaler KORA, at patientens journal igen bliver et arbejdsredskab, der kan give sygeplejersker og læger overblik over patientens sygdomme, behandling og forløb. I dag bliver journalen for ofte brugt til kvalitetsstyring på en måde, der hæmmer funktionaliteten. Der er behov for, at det i langt højere grad bliver muligt at få et hurtigt overblik over det, der er klinisk vigtigt for patienten.

4. Det lokale ledelsesrum skal styrkes

Ude på afdelingerne er arbejdet med at dokumentere kvaliteten for ofte blevet en pligtopgave, som de ansatte ikke har oplevet som tilstrækkelig meningsfuld. Der er behov for at give kvalitetsarbejdet nyt liv og give den lokale ledelse et større ledelsesrum og et større ansvar for at sikre gode resultater – til glæde for patienterne. Afdelingsledelserne skal kunne prioritere indsatser og udvikle kvaliteten på måder, som giver mening lokalt. Det vil fremme den lokale læring og modvirke, at mængden af procedurer og dokumentationskrav hober sig op. Det kan også give mulighed for i højere grad at tage udgangspunkt i de forskellige behov patienterne har fremfor at basere sig på one-size-fits-all løsninger.