Overvægt og stigmatisering – hvad er vejen frem?

Nu er der igen fokus på overvægtsområdet, og der debatteres livligt om, hvilken vej vi skal gå for at forebygge og behandle svær overvægt.

Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse har for nylig bidraget med hver deres rapport om emnet. Budskabet i rapporterne er, at vi ved overraskende lidt om, hvad der forårsager overvægt, og hvilke tiltag der er mest virksomme til at behandle og forebygge tilstanden.

Forfatterne til rapporterne kommer med flere gode bud på, hvordan vi fremadrettet håndterer denne mangel på viden, såsom at der tænkes nyt og kreativt for at udvikle indsatser, der forebygger overvægt hos børn og unge, og at samfundet påtager sig et større ansvar for fremme af børns, unges og familiers vilkår, trivsel og sundhedsadfærd, med særligt fokus på ulighed i sundhed.

Dette indlæg er et forsøg på at angive en vej frem i forhold til et særligt ømtåleligt emne i forbindelse med forebyggelse og behandling af overvægt, nemlig stigmatisering. Vi mener, stigmatisering bør tænkes med, når nye gode ideer opstår, udvikles og bringes ud i verden. Og at første skridt er en brobygning mellem, hvad vi lidt forsimplet vil kalde vægttabsorienterede og stigmaorienterede perspektiver både i forskning og praksis.

Uheldig polarisering

Allerede i 2010 konkluderede en af de fremmeste antropologiske forskere i børneovervægt, canadiske Tina Moffat, at der var opstået en uheldig polarisering mellem kliniske (vægttabsorienterede) og kritiske (stigmaorienterede) tilgange til overvægt. Hun gjorde opmærksom på, at de to fronter havde indledt en skyttegravskrig i forhold til, hvordan vi bør gribe forebyggelse og behandling af overvægt an. Den ene part har fokus på, at overvægt er sundhedsfarligt, og at jo flere kilo vi har på kroppen, jo større er vores risiko for at udvikle en lang række alvorlige følgesygdomme som type 2-diabetes og kræft. Overvægt er dermed en tilstand, der skal sættes ind over for af sundhedsmæssige årsager. Den anden part har opmærksomhed på, at måden vi taler om, kategoriserer og behandler mennesker med overvægt både i og uden for sundhedsvæsenet ofte er stigmatiserende, hvilket kan resultere i en voldsom forværring af både fysisk og mental sundhed hos personer med overvægt.

Vi ønsker at gøre opmærksom på denne problematik, fordi den stadig er yderst aktuel og relevant i en nutidig dansk sammenhæng. Men polariseringen mellem et vægttabsorienteret og et stigmaorienteret perspektiv er hverken konstruktiv eller fremmende for en bedre forståelse af overvægt. Tværtimod bliver polariseringen mellem disse to positioner i deres ekstreme former en hindring for nytænkning. Udfordringen er, at begge parter på sin vis har ret. For svær overvægt kan være et sundhedsproblem for den enkelte, og personer med overvægt kan opleve stigmatisering. Men som det ser ud nu, har vi ikke effektive løsninger, og den megen fokus på vægt og vægttab lægger ansvaret for et komplekst problem på individets skuldre med stigmatisering og negative stereotyper til følge.

I sidste ende burde parternes respektive mål dog ikke være uforenelige: At udvikle løsninger, der kan hjælpe mennesker med overvægt, som ønsker vægttab, men samtidig minimere stigmatisering og fjerne noget af ansvaret fra den enkeltes skuldre. 

De to perspektiver bør fremadrettet arbejde sammen i forsøget på at udvikle forebyggende og behandlende indsatser, som virker, og som samtidig begrænser dét, man kunne kalde ’ikke-intenderede effekter’ i form af stigmatisering. Her er det ikke nok, at man i nye store kliniske forsøg eller interventioner skriver, at det er et mål at undgå stigmatisering. Der er brug for, at stigmatisering (og anti-stigmatisering) tænkes ind som et fænomen, som alle, der arbejder med forskning, forebyggelse eller behandling, skal forholde sig aktivt til som et grundlæggende etisk krav. Fra den anden side af grøften er der samtidig brug for, at forskere og praktikere af mere kritisk observans anerkender, at overvægt også kan være et sundhedsproblem og melder sig ind i arbejdet med at udvikle indsatser, der kan tage højde for begge dimensioner af problemet.

Det er her, vi ser vejen frem: Gennem reel brobygning og samarbejde, der har det dobbelte sigte at hjælpe til forebyggelse og behandling af overvægt OG minimere skadevirkning i form af stigmatisering. Det kunne være i form af brugerinddragende indsatser, der giver dem, det hele handler om, en reel stemme i udviklingen af fx sundhedstilbud. Det kunne være i udformningen af kommunikationsværktøjer, så mennesker med overvægt sikres at blive mødt med respekt på ikke-stigmatiserende vis, og at sundhedsprofessionelle kan snakke om overvægt på en etisk forsvarlig måde. Det kunne dreje sig om skolebaserede indsatser, der både er målrettet sund vægt og afstigmatisering. Og det kunne dreje sig om dialogfora og om tætte og forpligtende forsknings- og projektsamarbejder mellem vægtorienterede og stigmaorienterede tilgange og perspektiver.

De nye rapporter og den skærpede opmærksomhed om overvægt kan på den måde blive startskuddet til at tænke nyt og kreativt, stoppe skyttegravskrigen og bygge videre på det bedste fra begge "fronter". Dét, mener vi, er vejen frem.