Partnerskaber kan sikre velfærd

Ud over den aktuelle krise, så er vi især presset af den demografiske udvikling:

Vi bliver flere ældre og færre unge i de kommende år. 25 pct. af kernemedarbejderne på store offentlige serviceområder går på pension de næste 5-10 år. I samme øjeblik, som de forlader arbejdsmarkedet, dukker de op som nye brugere af offentlige ydelser som pension, efterløn og gradvist også som patienter i sundhedssystemet.

Hvordan finder vi frem til intelligente velfærdsløsninger, som sikrer, at vi fremover kan tilbyde den samme service til flere mennesker med de samme eller færre ressourcer? Vores bud er, at der med offentlig-privat samarbejde (OPS) findes et redskab, hvor virksomheder kan udvikle nye velfærdsteknologier i samarbejde med kommuner, regioner og staten. Det kan være til alle parters fordel, fordi det forbedrer den offentlige service, samtidig med at det giver vækst og eksportmuligheder i den private sektor.

Men de hidtidige erfaringer med partnerskaber viser også, at det ikke altid er en dans på roser. Når et partnerskab skal danne rammen om udviklingsorienterede projekter, kræver det en indbyrdes forståelse af den anden parts vilkår. De foreløbige erfaringer fra Danmark og udlandet viser, at bl.a. udbudsregler og ejerskabsforhold gør det vanskeligt for offentlige og private aktører at indgå denne form for samarbejde. Det drejer sig også om hvilken form for organisering, der vil være hensigtsmæssig i det pågældende tilfælde.

Ofte kan det også være svært at få mobiliseret den tillid og gensidige forståelse, som gør, at viden, risici og gevinster reelt bliver delt. Gode intentioner om et partnerskab ender ofte med en klassisk udliciteringskontrakt. Det er synd, for dermed går meget af potentialet i et gensidigt samarbejde tabt.

Opbygning af forståelsesramme

Der er derfor behov for en mere strategisk indsats for at understøtte OPS med fokus på udvikling af offentlige velfærdsydelser. Her er det nødvendigt med mere nøgleklare løsninger og beskrivelser af best practices, som kan lette opstarten af partnerskaber.

Et sted at starte ville være at oprette en tværgående OPS-enhed med deltagelse af stat, regioner, kommuner og det private erhvervsliv. Det ville bidrage til opbygning af en fælles forståelsesramme på tværs af skellet mellem offentlig og privat. Det ville også understøtte en systematisk afprøvning af forskellige OPS-modeller. Og hvorfor ikke gå hele vejen og organisere denne enhed som et OPS, ligesom man har gjort det i Storbritannien?

Det ville sikre den fornødne politiske opbakning og kunne samtidig trække på de erfaringer, som allerede i dag er til stede i den offentlige og private sektor.