Regionernes økonomiaftale sætter en ny retning for udviklingen af sundhedsvæsenet

Økonomiaftalen mellem regionerne og staten sætter rammerne for udviklingen af sundhedsvæsenet, og med en ny regering ved roret er det interessant at se, hvilken kurs der lægges. Helt overordnet tilfører økonomiaftalen det regionale sundhedsvæsen 1,5 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 1,35 procent. Det er på ingen måde en voldsom økonomisk vækst – men dog lige omtrent nok til at betale den stigende regning til hospitalsmedicin samt til at ansætte personale i takt med, at der kommer flere patienter som følge af de demografiske forandringer.

Penge uden øremærkning rækker længere

Når regionerne alligevel kan være ganske godt tilfredse med aftalen skyldes det, at pengene ikke kommer med øremærkning. Den tidligere regering brugte i høj grad finanslovsmidler som alternativ til økonomiaftalen, når sundhedsvæsenet skulle tilgodeses. Finanslovsmidler er altid låst til et bestemt formål, f.eks. alternativ medicin, flere lægehelikoptere, nye patientrettigheder eller særlige initiativer inden for kræftbehandlingen, altså tilbud som ikke tidligere var en del af sundhedsvæsenet.

Penge er således ikke bare penge. Selv om det måske ender med, at sundhedsvæsenet i 2020 ikke får en større samlet økonomisk vækst end i 2016 under Venstreregeringen, så vil det alligevel være lettere for regionerne at få pengene til at slå til, da man nu kan målrette midlerne til det stigende antal ældre eller ny sygehusmedicin. De penge har tidligere i større omfang skullet findes i det eksisterende driftsbudget, dvs. delvist ved at lade personalet løbe stærkere.

Ud med omprioriteringsbidrag – ind med tillid

Når økonomiaftalen kan ses som en ny retning for udviklingen af sundhedsvæsenet, er det således ikke kun det samlede beløb, der er interessant. Økonomiaftalen for 2020 er også stort set renset for nye krav til sundhedsvæsenet, og der gives tilmed aflad for evt. manglende opfyldelse af kriterierne for nærhedsfinansieringen i 2019, ligesom omprioriteringsbidraget på det regionale udviklingsområde fjernes.

Med aftalen udvises en langt større tillid til de regionale parters prioritering, end der har været kutyme de seneste år.

Regioner kan storsmile trods middelmådig pengetilførsel

Sundhedsvæsenets mere grundlæggende problemer bliver dog kun meget overfladisk adresseret i økonomiaftalen. Det står stadig uklart, hvordan fremtidens samarbejde mellem kommuner, sygehuse og almen praksis skal håndteres, hvordan man får flere til at vælge sundheds- og omsorgsuddannelserne, og hvad der skal ske inden for psykiatrien.

Det skal der jævnfør økonomiaftalen alt sammen tales om i 2020, så det bliver rigtig spændende at se, hvilke bud der kommer på det i næste økonomiaftale. Men indtil da har regionerne med den nuværende økonomiaftale fået både en styringsmæssig tillidserklæring og et økonomisk åndehul. Derfor er tilfredsheden med økonomiaftalen så stor i regionerne, selv om selve økonomien i aftalen egentlig ikke er prangende.