Spredning gavner indvandrerelever

Et job er en afgørende forudsætning for, at indvandrere bliver integreret i det danske samfund. Og fast arbejde og en god indkomst forudsætter typisk, at man har en uddannelse.

Men der er stadig alt for mange unge indvandrere, der forlader folkeskolen med utilstrækkelige kompetencer. De står over for mange barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

En netop offentliggjort Pisa-rapport om unge indvandreres kompetencer i matematik viser problemets omfang:

Knap halvdelen (49 procent) af førstegenerationsindvandrerne har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer, når de forlader folkeskolen.

Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er 39 procent. For unge uden indvandrerbaggrund er det kun tilfældet for 13 procent.

Mere praksisnær undervisning

Når så mange forlader grundskolen med ringe matematikkompetencer, rejser det bl. a. spørgsmålet, om undervisningsdifferentieringen i folkeskolen er god nok.

Meget tyder på, at der er behov for i højere grad at tage udgangspunkt i de forudsætninger for læring, der gør sig gældende blandt elever med indvandrerbaggrund.

For en del af disse unge vil det f. eks. være relevant med en mere praksisnær undervisning ud fra princippet om, at man kan lære tingene ved at gøre dem.

Når vi skal finde ud af, hvilke strategier der kan sættes i værk for at mindske problemet, er det naturligvis interessant at vide, hvorfor de unge indvandrere klarer sig betydelig ringere end de etnisk danske elever.

Skyldes de ringe resultater først og fremmest, at indvandrereleverne går på skoler med mange indvandrere - eller hænger det snarere sammen med, at de bor i socialt belastede områder og går på skoler i disse områder, hvor forældrene generelt har dårlig uddannelse, er mere arbejdsløse og har lav indkomst?

Pisa-tallene viser, at børn, der går på skoler med mere end 25 procent indvandrere, i gennemsnit scorer 10 point lavere på Pisa-skalaen end børn, der går på skoler uden indvandrere.

Umiddelbart ser det altså ud, som om en høj indvandrerprocent betyder, at eleverne klarer sig dårligere. Men når man går ind og regner på tallene og tager højde for elevens egen socioøkonomiske baggrund og skolens gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund, vender billedet fuldstændig.

I figuren kan man se, hvordan tallene ser ud, når de er blevet korrigeret for den sociale baggrund hos eleverne og på skolen som helhed. Figuren viser, at elever, der går på skoler med mere end 10 procent indvandrerelever klarer sig bedre i Pisa-testen i matematik end elever, der går på skoler helt uden indvandrerelever - når man vel at mærke tager højde for elevernes sociale baggrund og skolens gennemsnitlige sociale sammensætning.

Det er altså ikke skolekammeraternes etniske baggrund, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Det er elevgruppens socioøkonomiske sammensætning på skolen, der er udslagsgivende.

Faglig frygt ubegrundet

Vi ved fra tidligere forskning, at især de fagligt svage elever har god gavn af at gå i en klasse, hvor kammeraterne har en anden social baggrund, end de selv har.

Det er således en fordel for en elev, som har en svag socioøkonomisk baggrund, at komme til at gå på en skole, hvor der er stor social spredning blandt kammeraterne - det vil sige, at eleverne i klassen har forskellig social baggrund og forskellige opvækstvilkår.

Nogle vil så frygte, at de socialt og fagligt stærke elever vil lide under at gå i klasse med socialt og fagligt svage elever. Men den frygt ser ud til at være ubegrundet.

Forskningen tyder ikke på, at der er en tilsvarende negativ effekt på de socioøkonomisk stærke elever - de klarer sig lige godt, hvad enten de går i en homogent ressourcestærk klasse eller i en socialt blandet klasse.

Når elever fra skoler med mange indvandrerelever i gennemsnit klarer sig dårligere fagligt end elever fra skoler uden indvandrere, skyldes det altså ikke elevernes etniske baggrund. Det skyldes, at deres socioøkonomiske baggrund er svag. Forældrene har ringe uddannelse, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indkomst og lave stillinger.

Spredning gavner ikke - nødvendigvis

Resultaterne peger på, at det ikke vil gøre indvandrereleverne dygtigere, hvis man spreder dem til andre skoler - medmindre man spreder dem til skoler, hvor elevernes sociale baggrund er stærkere. At komme på en skole uden indvandrere, men med mange socialt svage elever, vil ikke i sig selv øge deres kompetencer.

Derimod har det en positiv betydning for de svage indvandrerelevers kompetencer, at de går på skoler, hvor de har kammerater, der kommer fra bedre sociale kår, end de selv gør.

Hvis vi skal styrke de svage indvandrerelevers kompetencer og gøre dem i stand til at tage en uddannelse og få sig et job, kan en af løsningerne derfor være at sørge for, at de går på en skole med spredning i elevernes sociale baggrund.