Stabile budgetter styrker skolen

Skoler med motiverede lærere og stabile budgetter har de dygtigste elever. Det fremgår af en overbliksrapport, som KORA har lavet for OECD. OECD er i gang med en stor international undersøgelse af, hvordan fordelingen og styringen af ressourcer i folkeskolen kan forbedres. Kora har udarbejdet det danske bidrag til undersøgelsen på basis af eksisterende viden fra en lang række analyser fra forskellige forskningsinstitutioner.

Forskningen viser, at lærerne er en af de væsentligste ressourcer i folkeskolen. Eleverne får bedre karakterer, når de er sammen med lærerne i mange timer, og når lærerne er motiverede. Og her spiller styringen en vigtig rolle. Lærerne bliver nemlig mere motiverede, når de oplever, at elevplaner og andre dokumentations-og styringssystemer på folkeskoleområdet understøtter deres virke. Lærernes motivation bliver derudover påvirket af, hvordan skolelederens ledelsesstil er på skolen.

Men ét er lærerne - noget andet er økonomien.

Når det kommer til styring af økonomien, er det danske skolesystem specielt sammenlignet med mange andre lande, fordi kommunerne har en meget høj grad af selvbestemmelse. Det er kommunerne selv, der bestemmer, hvor mange penge de vil bruge på folkeskoleområdet, hvordan pengene skal fordeles, og hvordan opgaverne skal løses.

Det betyder også, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på den enkelte elev. Men forskellene skyldes i høj grad, at antallet af socialt svage elever er forskelligt fra kommune til kommune. Elever med en svag social og økonomisk baggrund koster generelt mere, fordi de oftere har brug for specialundervisning og andre særlige indsatser.

Samlet set er der blevet brugt 3 procent færre penge på folkeskolen i 2014 end i 2007. Men størrelsen på budgettet er ikke så afgørende for elevernes faglige niveau. Når der er taget højde for elevernes baggrund og for kommunernes tilpasninger til de lokale behov, spiller skolebudgettets størrelse en begrænset rolle for det faglige niveau.

Til gengæld har store udsving i budgettet faktisk en betydning for elevernes afgangskarakterer. Når man ser på skolebudgetterne over hele elevens skolegang, kan man se, at det har større betydning, at der er stabile budgetter fra år til år, end hvor stort budgettet er i de enkelte år. Stabile budgetter giver bedre resultater hos eleverne, fordi stabiliteten gør det nemmere for skolerne at planlægge, hvordan ressourcerne bruges bedst. Stabiliteten betyder også, at der kun er små udsving i, hvor mange eller hvor få lærere der er ansat i de enkelte år.

Langt de fleste kommuner inddrager antallet af elever, når de lægger budget på folkeskoleområdet.

Men der findes ikke en samlet viden om, hvordan det mere konkret sker, og hvilke kriterier der ellers indgår, når kommunerne fordeler midler til skolerne.

Der er en del viden om, hvordan midlerne til specialundervisning fordeles, men ikke når det gælder størstedelen af budgettet, nemlig midlerne til normalundervisning. Man ved derfor heller ikke, om fordelingen har nogen betydning for elevernes læring og trivsel.

Kommunerne er meget optagede af at lære af hinanden og udnytte folkeskolernes ressourcer så effektivt som muligt. Mange kommuner får derfor lavet benchmarkinganalyser, hvor ressourceforbruget og elevernes faglige resultater bliver sammenlignet på tværs af kommunens egne skoler og med andre kommuner. De seneste 10 år er der i det hele taget sket en stigning i brugen af data som grundlag for styringen af folkeskolen. Evaluering og dokumentation af skolernes resultater er blevet et vilkår for skolerne - og et aktivt redskab, de også selv bruger.

Der er kommet et stærkere fokus på nationale mål, og med folkeskolereformen er der blevet knyttet kvantitative måltal til de nationale mål. For eksempel skal mindst 80 procent af eleverne være gode til at læse og regne i nationale tests, og deres trivsel skal øges.

Samtidig har skolelederne fået et større råderum i forhold til at beslutte, hvordan skolen skal leve op til de nationale mål. Ofte bruger skolelederne mere uformelle ledelsesstrategier, som er baseret på dialog snarere end en stringent udnyttelse af resultatdata.

Det skyldes typisk, at skolelederne ser folkeskolens formål som værende bredere end elevernes faglige resultater og de målbare dimensioner af elevernes trivsel. Men undersøgelser viser også, at skolelederne begynder at lægge mere vægt på at bruge resultatmål som en del af deres ledelse.

OECD's rapport om ressourcer i folkeskolen udkommer i foråret 2016. Undersøgelsen vil give anbefalinger til, hvordan man bedst kan anvende ressourcerne i den danske folkeskole. Derefter udkommer en international OECD-rapport, som samler viden på tværs af de lande, der deltager i projektet.