Stiller du krav til din politiker?

Når du står i boksen i morgen og skal sætte dit kryds, hvad vil du så tænke på? Din fasters plejehjem, dit barns skole eller din lokale cykelsti?

Hvis du interesserer dig for socialområdet, synes du måske, at kommunens børnepolitik eller jobcentrets adfærd overfor ledige er vigtigt. Men du går næppe særlig meget op i kommunens kvalitetsstandarder og sagsbehandlernes skøn. Det er en fejl. For det er to oversete - men ekstremt vigtige faktorer i kommunens socialpolitik. Faktorer, som kommunalpolitikerne har reel indflydelse på.

Et effektivt værktøj 

Kvalitetsstandarder er konkrete beskrivelser af, hvilken hjælp kommunens borgere kan forvente at få i bestemte situationer. Hvor mange gange om ugen kan fru Petersen få hjælp til at komme i bad? Hvilken hjælp kan Sigurd med skizofreni få i hverdagen? Kvalitetsstandarderne udgør altså det vedtagne serviceniveau i kommunen og skal sikre et ensartet serviceniveau for kommunens borgere. Kvalitetsstandarderne er kommunalpolitikernes beslutning om, hvad serviceniveauet skal være i kommunen.

Og kvalitetsstandarder er ikke bare papir. I Køge Kommune fik en ældre dame frataget dele af sin hjemmehjælp med den begrundelse, at kommunen skulle spare penge. Det fik Ældre Sagen til at lægge sag an mod Køge Kommune. Østre Landsret gav imidlertid kommunen medhold. Begrundelsen for Landsrettens afgørelse var, at kommunen med udgangspunkt i sin kvalitetsstandard havde truffet afgørelsen.

Østre Landsret skrev efterfølgende om sagen, at kommuner efter serviceloven skal fastsætte kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp til borgerne i kommunen. Kvalitetsstandarderne revideres årligt, og Køge Kommune ændrede deres i 2010, fordi kommunen skulle gennemføre nogle besparelser. Landsretten fandt, at Køge Kommunens nye kvalitetsstandarder var i overensstemmelse med serviceloven, og at afgørelserne, hvor de 2 borgere fik mindre hjælp end tidligere, var truffet efter en konkret og individuel vurdering af borgernes behov – og dermed i overensstemmelse med loven. Ældre Sagen ankede sagen til Højesteret, men afgørelsen blev ikke ændret.

Når kvalitetsstandarder fastsættes, er der ingen direkte synlige borgere, som bliver ramt. Det står i modsætning til en skolelukning, hvor elevernes forældre nok skal komme på barrikaderne. Det, der på overfladen ligner en tekniske øvelse, nemlig at fastlægge og vedtage en kvalitetsstandard, er faktisk afgørende for den sociale velfærd i kommunen. Kommunerne udformer også kvalitetsstander på handicapområdet, og vores gæt er, at vi fremover vil se det på endnu flere velfærdsområder.

Mod til at udfordre standarden

I Serviceloven står om kvalitetsstandarder, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for udmøntningen af hjælpen. Det tager forvaltning og kommunalbestyrelse sig af. Desuden hedder det, at kommunens skal behandle alle anmodninger om hjælp ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til opgaver, modtageren ikke kan udføre. Den konkrete individuelle vurdering, står kommunens sagsbehandlere for. Det vil sige, at i de daglige beslutninger, skal de balancere mellem de vedtagne kvalitetsstandarder og borgernes individuelle forhold.

For at sikre, at der tages individuelle hensyn til borgere skal sagsbehandlerne være villige til at udfordre de vedtagne kvalitetsstandarder og tænke i kreative løsninger. Det kan være en udfordring for den enkelte sagsbehandler, set i lyset af, at det skal foregå i skyggen af den vedtagne kvalitetsstandard. Kan den enkelte sagsbehandler se kreativt på kvalitetsstandarderne og fastholde deres faglige skøn?

Stærke og dygtige sagsbehandlere

Kommunale ledere og politikere opfatter gerne sagsbehandlerne og deres socialfaglighed som en garant for, at der tages individuelle hensyn til borgerne

Måske lever kommunale ledere og politikere i sikker forvisning om, at sagsbehandlernes konkrete individuelle vurdering er garanten imod grove forsømmelser fx i tilfælde, hvor en borger har et legitimt behov, som kvalitetsstandarden ikke kan tage højde for. Men det kræver stærke og dygtige sagsbehandlere. Det virker naivt at tro, at sagsbehandlere, uanset hvilke styringstiltag der vil komme, kan stå værn om de socialfaglige hensyn, hvis presset i form af kvalitetsstandarder eller andre styringstiltag peger i en anden retning.

Sagsbehandling pr. færdselslov

Jo mere standarder bruges, des mere kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt dét at visitere til ydelser er en faglig opgave, der kræver skønsmæssigt råderum, eller om der blot er tale om at følge en slags færdselslov. Hvis det ikke længere opleves som en faglig opgave at vurdere borgerens behov og finde en god løsning på et problem, kan man frygte, at det på længere sigt vil blive svært at rekruttere fagligt dygtige medarbejdere.

Borgere er forskellige, lever forskellige liv og kan have forskellige behov. I takt med at standardiserede løsninger bliver det gængse i kommunerne, risikerer man, at de kreative løsninger, hvor sagsbehandleren tager udgangspunkt i borgerens situation og strikker en individuelt tilpasset løsning sammen, bliver færre.

Kommunale kvalitetsstandarder er et kommunalpolitisk ansvar. Så det er op til din lokale kandidat, hvordan hun eller han vil arbejde med kvalitetsstandarderne, og hvordan de individuelle hensyn til borgeren sikres i tildeling og udmåling af hjælpen.

Indlægget har været bragt i en lettere redigeret version i Politiken.