Store prisudsving på botilbud

Sidste år brugte kommunerne i alt knap 24 mia. kr. på botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende. Det svarer til omtrent hver tiende krone til velfærdsservice i kommunerne. Udgifterne er desuden steget meget gennem det seneste årti. I 2012 lå de samlede udgifter 17 pct. højere end i 2007, da kommunerne overtog ansvaret for området. Samtidig er området præget af mangel på systematiske og sammenlignelige oplysninger om aktiviteter på tværs af kommunerne.

KORA har i en undersøgelse, som bliver offentliggjort i næste uge, taget første skridt til at afdække, hvordan kommunernes udgifter hænger sammen med deres aktiviteter.Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte kommune bruger på området. En del af forskellen skyldes forskellig registrering og organisering mellem kommunerne.

Det er tekniske usikkerheder, der gør, at man ikke skal tillægge yderpunkterne for megen vægt. Vi har derfor valgt at se bort fra de femten kommuner med de højeste og de femten kommuner med de laveste udgiftsniveauer. For de kommuner, der så er tilbage, lå udgifterne til voksne handicappede og sindslidende mellem 5.900 kr. og 8.300 kr. pr. 18-64-årig i 2011. I en gennemsnitskommune svarer det til en forskel i de samlede udgifter til området på næsten 83 mio. kr. årligt.

En del af udgiftsforskellene kan forklares ved, at der er stor forskel på, hvor mange af kommunens handicappede og sindslidende borgere, der bor i botilbud. Men der er også forskel på, hvor store omkostninger kommunen i gennemsnit har til den enkelte beboer i et botilbud, dvs. enhedsudgiften.

På landsplan var der i 2010 omtrent 24.000 handicappede og sindslidende borgere, der boede i et botilbud. Når hver kommunes udgifter til botilbud fordeles ud på beboerne, er den gennemsnitlige enhedsudgift for en botilbudsmodtager 740.000 kr. om året.

Men enhedsudgiften varierer meget fra kommune til kommune. Selv hvis vi igen sorterer femten kommuner fra i hver ende af skalaen, varierer de gennemsnitlige enhedsudgifter fra 590.000 til 890.000 kr. pr. botilbudsmodtager. Det er en forskel på 50 procent fra den laveste til den højeste.

Der er også betydelig variation mellem kommunerne i, hvor stor en del af deres borgere, der bor i et botilbud. I en gennemsnitskommune bor syv ud af tusinde borgere mellem 18 og 64 år i et botilbud. Nogle kommuner har dog næsten dobbelt så mange modtagere pr. indbygger som andre.

Vores undersøgelse viser, at jo flere støtte­modtagere, en kommune har pr. indbygger, desto højere udgifter har den også pr. indbygger. Det er ikke overraskende. Men spørgsmålet er så, hvorfor der er så stor forskel på antallet af beboere i botilbud.

Én mulig forklaring på forskellene kan være, at der er forskel fra kommune til kommune på, hvor stort et behov for støtte borgerne har. Det kan blandt andet skyldes systematiske flyttemønstre blandt borgerne. Det vil sige, at borgere med handicap eller sindslidelse af forskellige årsager historisk set kan være flyttet til bestemte områder af landet. En anden mulig forklaring kan være, at kommunerne visiterer forskelligt.

KORA har med den nye undersøgelse taget et første skridt til at afdække sammenhængene mellem udgifter og aktiviteter på området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende. Men området er præget af mangel på systematiske og sammenlignelige oplysninger om aktiviteter på tværs af kommunerne.

Det er nødvendigt at undersøge området nærmere for at få mere viden om, hvorfor udgifterne varierer så meget fra kommune til kommune. Der er f.eks. brug for et bedre kendskab til de »pakker« af ydelser med forskellige former for praktisk, personlig og pædagogisk støtte, som kommunerne anvender til borgere med handicap eller sindslidelse.