Sundhedsreform: Gode svar kræver klare spørgsmål

Endnu ved vi forbavsende lidt om, hvad man pusler med i Sundhedsministeriet og Finansministeriet i forhold til den stort annoncerede reform af sundhedsvæsenet. Sjældent har man oplevet, at det er lykkedes at holde informationerne så tæt til kroppen som i dette reformarbejde.

Statsministeren løftede dog lidt af sløret for et af hovedelementerne i reformen Folketingets åbningstale i går: der skal etableres klynger omkring akutsygehusene. Så lad os lige prøve at se lidt nærmere på konsekvenserne af det reformelement.

Klynger skal løse sammenhængsproblemer

Klyngerne er udset til at løse de sammenhængsproblemer, der er i Bermudatrekanten mellem almen praksis, hospital og kommune. At vi i det danske sundhedsvæsen har udfordringer med, at sikre gode forløb på tværs af region, kommune og alment praksis er kendt stof. Disse ”sammenhængsproblemer” er dog i praksis en noget diffus størrelse, som er ualmindelig vanskelig at få godt greb om, og i øvrigt er det langt fra en enestående danske problematik

Set med forskerøjne kan man beskrive en række af disse sammenhængsproblemer som ”wicked problems”. Det vil sige komplekse problemer med en ukendt løsning, hvor traditionelle hierarkiske eller markedsinspirerede styringsmodeller sjældent fungerer godt. I stedet er forslaget, at man i højere grad benytter mere netværksbaserede løsningsmodeller, hvor man samler ressourcerne i netværk, som sammen udvikler et fælles værdisæt. Derved håber man, at der opstår nye og innovative løsninger.

Nye svar på gamle problemer?

Tanken om klynger, hvor man samler ressourcerne i kommune, sygehus og almen praksis, flugter rigtig fint med disse nyere forvaltningsteorier. Men det er værd at bemærke, at der ikke er nogen garanti for, at netværksbaserede løsninger er bedre eller mere innovative end de mere traditionelle styringsmodeller. De netværksbaserede løsninger giver heller ikke nødvendigvis svar på, hvordan man sikrer, at alle i netværket deler et sæt af værdier på tværs af eventuelle modstridende økonomiske og prestigemæssige interesser.

Endelig skal vi huske på, at langt fra alle de problemer, der i det tværgående samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis, er ”wicked problems”. En del af problemerne har rimelig kendte løsninger. Det gælder for eksempel en række spørgsmål knyttet til standardisering, datadeling og aflønning mv. Men der kan være økonomiske og politiske barrierer for, at det sker i praksis. Her er det svært at forstille sig, at klyngerne har styrke til at finde nye svar på de gamle problemer.

Udfordring: Hvordan skal klyngerne styres?

En af de helt store udfordringer ved netværksløsninger er, at de skal ledes og styres. En opgave, der meget let kan undervurderes. Hvem kan succesfuldt tage sådan en netværksledelse på sine skuldre i et krydsfelt mellem i gennemsnit 4-5 kommuner, 150 almen praktiserende læger, og et akut sygehus? Svaret er alt andet end indlysende.

Der er brug for strukturelle forandringer i ledelsen af det samlede danske sundhedsvæsen. Men før det mere præcist er defineret, hvilke problemer strukturforandringerne skal løse, er det også meget vanskeligt at forholde sig til, om de nævnte ændringer reelt vil føre nogle forbedringer med sig. Men om få uger er vi forhåbentlig meget klogere.