Sundhedsvæsenet kan blive bedre i konkurrencen om midlerne

Det er på tide, at sundhedsvæsenet bliver bedre til at synliggøre de samfundsmæssige gevinster ved en behandling. Sundhedsøkonomiske analyser er i sin essens en beregning af helbredsmæssige gevinster over for de omkostninger, der følger med. Beregningerne søger at give svar på, om der er et rimeligt forhold mellem den behandlingsmæssige effekt og omkostninger, og bruges typisk i prioriteringssammenhæng, f.eks. i Medicintilskudsnævnet, Medicinrådet og i det kommende Behandlingsråd.

Internationalt er der overordnet enighed om, hvordan disse beregninger skal foretages, men på nogle områder er der dog fortsat centrale diskussioner blandt sundhedsøkonomer vedrørende, hvorvidt f.eks. produktivitetstabsomkostninger bør medregnes. I Danmark gør man det ikke, mens man gør det i nogen grad i Tyskland, Holland og Sverige.

Det lyder lidt teknisk, men det kan have stor betydning. Produktivitetsomkostninger er værdien af tid på arbejdsmarkedet. Det vil sige, hvis folk i den arbejdsduelige alder er syge, er der knyttet en omkostning for samfundet til det. En behandling, der kan reducere sygefravær, vil blive bedre stillet i prioriteringssammenhæng end andre behandlinger, hvis de medtages i regnestykket. Behandlinger, der overvejende har ældre som målgruppe, kan modsat blive nedprioriteret til fordel for behandlinger rettet mod yngre målgrupper. For mange i sundhedsvæsenet vil det være etisk vanskeligt at forsvare, hvorfor produktivitetstabsomkostningerne udelades fra regnestykket.

Men når vi udelader det, kommer sundhedsvæsenet i et samfunds-/finansministerielt perspektiv let til at fremstå som rent forbrug uden økonomisk investeringsrelevans. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet i det længere perspektiv er bedst tjent ved at medregne produktivitetsomkostninger i det omfang, det kan gøres på en ikkediskriminerede måde. Dette kunne f.eks. ske i forbindelse med universelle forebyggelsesprogrammer, hvor store dele af befolkningen er målgruppe. Et eksempel er børnevaccinationsprogrammet. Vaccination mod f.eks. rotavirus og skoldkopper er en del af vaccinationsprogrammet i en del lande omkring os. Men i en dansk økonomisk analyse, hvor (forældrenes) arbejdsmarkedsdeltagelse ikke medregnes, kommer den helbredsmæssige gevinst hurtigt til at fremstå dyrekøbt, da dødeligheden ved de to sygdomme er meget lille. Andre investeringsrelevante programmer kunne være indsatser for unge med psykisk sygdom som f.eks. ADHD, hvor erhvervsfrekvensen også er kendt for at være meget lille.

Der er stigende kamp om ressourcerne. I Socialstyrelsen belyses mulige produktionsgevinster ved nye initiativer. Måske ville sundhedsvæsenet stå bedre i konkurrencen om nye midler, hvis de bredere samfundsøkonomiske gevinster også blev mere synliggjort.