Udsatte ledige i job skæpper i statskassen

Der er stigende fokus på de mange personer på overførselsindkomst, som har helbredsmæssige og sociale problemer. Det drejer sig for eksempel om mennesker med svære psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Carsten Koch-udvalget er netop udkommet med sine anbefalinger, der skal få flere af disse udsatte ledige i arbejde.

Umiddelbart er det måske svært at tro, at de mest udsatte kan finde et job, endsige at det vil gøre en forskel for samfundets økonomi. Risikoen for, at de ryger tilbage i ledighed bagefter – og aldrig kommer i job igen – er stor.

Ikke desto mindre viser en analyse fra KORA, at der er udsatte ledige, der hvert år finder job, og at det er en god forretning både for det offentlige og for samfundet som helhed. Hvert år lykkes det faktisk for 10-15 procent af nogle af de allermest udsatte at få et helt almindeligt arbejde. Og selvom det ofte kun er midlertidige jobs, gør det en væsentlig forskel – både for den enkeltes liv og for samfundets økonomi.

Mindre kriminalitet, misbrug og medicin

Beregningerne findes i en ny rapport, som KORA har lavet for Erhvervsstyrelsen. Her har vi udvalgt tre vidt forskellige grupper af udsatte ledige: psykisk syge, langtidsledige og personer med svære høre- eller synshandicap. Tallene viser, at hvis en af disse udsatte ledige kommer i job i mindst tre måneder, giver det en gevinst for samfundet. Gevinsten er på 122-136.000 kr. hvert år. Det løber samlet set op i 680-760.000 kr. på seks år.

Gevinsten for samfundet består af flere elementer. I første omgang er der naturligvis en gevinst ved, at den ledige tjener penge og betaler mere i skat. Men tallene viser også, at særligt hvis de svage ledige med psykisk sygdom eller langvarig ledighed har været i job i bare en kort periode, kan det ses på deres livsbane flere år efter: De begår mindre kriminalitet, de har mindre misbrug, og de har et bedre helbred.

Det giver først og fremmet øget livskvalitet for den enkelte. Men på den økonomiske bundlinje betyder det også, at det offentlige sparer nogle udgifter til lægebesøg, hospitalsindlæggelser og medicin.

Kan det betale sig at hjælpe?

Med inspiration fra blandt andet Sverige er der herhjemme i stigende grad fokus på, at udgifter til indsatser til udsatte kan ses som langsigtede investeringer og ikke kun som en kortsigtet udgift. Et interessant spørgsmål er derfor, hvor stort et investeringspotentiale de udsatte ledige har.

De nye positive tal tyder på, at det kan være en god investering at hjælpe de udsatte i job – også selvom det ikke er alle, der kommer i job efter en indsats. Det kan for eksempel godt betale sig at bruge 100.000 kr. på et forløb med sideløbende misbrugsbehandling og jobtræning for 10 ledige, hvis det betyder, at bare én af dem får et job i mindst tre måneder ud af det. Så er investeringen tjent hjem til samfundet på et år og til de offentlige kasser på to år.

Gevinsten er beregnet ved at sammenligne ledige, der i 2007 selv finder job, med andre udsatte ledige der i 2007 ikke finder job. De to grupper, som bliver sammenlignet, ligner hinanden på en lang række forhold: Hvor længe de har gået ledig, hvilke typer overførselsindkomst de modtager, uddannelse, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, etnicitet, parforhold, børn og hvor mange sundhedsydelser og medicin, de modtager.

Men der er én vigtig forskel: De ledige i undersøgelsen har alle sammen fundet et job ved egen hjælp. Det betyder, at de måske er mere ressourcestærke og motiverede end de, der ikke skaffer sig et job selv. Og dermed kan det også være, at den positive langtidsgevinst er mindre for dem, der skal hjælpes i job fremfor at finde ét selv.

Mangler at finde effektiv indsats

Den store udfordring er imidlertid at finde de beskæftigelsesindsatser, som rent faktisk bringer de udsatte ledige i arbejde. De sædvanlige aktiveringsindsatser virker sjældent for de udsatte ledige. Men der findes en bred vifte af kurser, der netop er målrettet svage ledige, og nogle af dem kan sagtens virke under specifikke omstændigheder. For eksempel er der gode erfaringer med Individuel Placement and Support (IPS) for ledige med psykiske lidelser. Her forsøger man at få den ledige hurtigst muligt i ordinært job med støtte fra et team med psykiatriske og socialfaglige kompetencer.

Men IPS er en sjælden fugl, og vi mangler i den grad viden om, hvordan indsatser, der kombinerer forskellige typer af faglige indsatser, virker på at få svage ledige i arbejde. Samtidig er det naturligvis vigtigt at få afklaret, hvilke ressourcer der skal følge i halen på at kombinere og udvikle disse indsatser. 

Det sparer samfundet og det offentlige, når udsatte ledige kommer i job:

Ud over gevinsten for de offentlige kasser er der en samfundsøkonomisk gevinst, som hovedsageligt er værdien af det, der produceres, når de ledige kommer i arbejde. 

Det offentlige sparer på overførselsindkomster og på udgifter til kriminalitet, misbrugsbehandling og sundhedsydelser. Desuden er der en gevinst ved, at de ledige betaler mere i skat, når de arbejder.