Efter MATURE: Hvad er udfordringerne - og hvor er løsningerne?

Nyhed, ­22. november 2019

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

MATURE-projektet sætter officielt punktum ved udgangen af januar 2020, og i november 2019 mødtes partnerne bag projektet til en konference, der samlede projektets mange resultater. I den anledning spurgte vi repræsentanter for de tre største partnere, hvor de ser de største udfordringer, når andelen af ældre danskere stiger markant i de kommende årtier – og hvilke løsninger, projektet har peget på.

”Forebyggelse er en af nøglerne”

Karen Andersen-Ranberg, klinisk professor i geriatri ved Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet.

Den største udfordring er helt klart, at udviklingen i sundhedsvæsenet slet ikke harmonerer med den demografiske udvikling, vi kommer til at se i de kommende år. I de næste 25 år vil andelen af over 80-årige danskere stige til over det dobbelte, og det passer dårligt til det nedskæringsfokus, vi ser i sundhedsvæsenet.

Jeg kan også frygte, at fremtidens udfordringer bliver endnu større, fordi vi har nogle generationer af unge og voksne, der ikke er så fysisk aktive, som nutidens ældre var, da de var yngre. Det kan betyde, at de ikke får opbygget den knogle- og muskelmasse, som vi ved er enormt vigtig senere hen i livet. Vi har jo set, at ældre i de seneste årtier er blevet sundere og gennemsnitligt lever længere, fordi vi som samfund har forbedret vores levevilkår – men noget tyder på, at den kurve er ved at flade ud, så vi fremover måske vil se ældre, der godt nok lever længe, men også vil have en lang årrække med multisygdom og stort behov for hjælp.”

En af nøglerne til at dæmme op for den demografiske udfordring er uden tvivl forebyggelse – og her mener jeg vi har fat på noget med den algoritme, vi har udviklet i MATURE-projektet til at styrke den tidlige opsporing og forebyggelse af akutte indlæggelser. Men det er selvfølgelig ikke nok at udvikle algoritmer og bruge data til nye indsigter; man skal også kunne handle på den viden, man får. Her skal man huske, at ældre mennesker ofte har atypiske symptomer, når de bliver syge, så det kan være svært at diagnosticere fx en lungebetændelse hos et ældre menneske, fordi symptomerne slet ikke ligner de gængse. Derfor er en anden væsentlig nøgle at opruste hjemmeplejen, dvs. øge kompetencerne, give flere værktøjer og bedre backup.”


”Der er ikke nogen simpel fortælling om fremtidens ældre”

Anu Siren, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Den største udfordring – men også det, der gør området enormt interessant for mig – er, at der er så stor mangfoldighed blandt ældre, Både fordi der er et stort aldersspænd i de grupper, vi betragter som ældre, og fordi der er store socioøkonomiske og kønsmæssige forskelle ældre imellem. Projektet har vist os, at der ikke er nogen simpel fortælling om nutidens eller fremtidens ældre. Overordnet kan vi se, at nutidens generationer af ældre har det bedre end dem, der var ældre for 20 år siden – men samtidig er udviklingen meget polariseret, så nogle stadig har en meget svær alderdom. Og så er der noget i tallene, som tyder på, at den positive udvikling er stagneret, så vi ikke nødvendigvis kan forvente endnu sundere ældre fremover.”

Der er desværre ikke en enkel løsning, der fixer det hele – fordi udfordringerne er så forskellige, må løsningerne også være det. Dertil kommer at det, som er en løsning for nogen grupper af ældre, kan skabe uønskede effekter for andre ældre.

Fx oplever vi i disse år et politisk pres for, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, og det udspringer jo af, at mange ældre er arbejdsdygtige længere end de var for nogle årtier siden – men det gælder bare ikke alle, så her vil nogle grupper af nedslidte ældre komme i klemme.

På samme måde ser vi i socialpolitikken en meget stærk fortælling om, at social isolation blandt ældre er relateret til alderen, og at den skal modvirkes ved at inddrage de ældre i sociale netværk. Det giver for så vidt god mening, men ser vi på tallene, er det faktisk kun 5-6 pct. af ældre generelt, der siger at de er ensomme. I undergruppen af ældre mænd uden børn og ægtefælle er tallet derimod omkring 40 pct., men her må man spørge sig, om den ensomhed handler om alder, eller om de mænd også har følt sig udenfor tidligere i deres liv og måske har nogle udfordringer, der gør at de ikke har stiftet familie. På den måde kan det være farligt at forsimple problematikkerne i et aldersperspektiv.”


”Teknologien gør ikke forskellen i sig selv”

Marie Kirstejn Aakjær, lektor ved Professionshøjskolen Absalon.

Den største udfordring set fra den del af projektet, jeg har arbejdet med, er hvordan vi arbejder klogest med teknologi, der kan understøtte sociale fællesskaber blandt ældre. Vi har afprøvet en teknologisk platform sammen med en gruppe KOL-patienter, som de fx kunne bruge til at holde kontakt og udveksle viden om deres sygdom – og dermed måske bruge hinanden i situationer, hvor de ellers ville bruge offentlig service. Men platformen blev aldrig brugt på den måde af gruppen, og det kan man pege på mange gode grunde til, men det rejser også nogle interessante spørgsmål om, hvad der egentlig driver fællesskabet, og hvorvidt teknologien kan understøtte det. I dette tilfælde var folk jo fælles om en sygdom, men ønskede måske ikke kun at fællesskabet skulle drives af det.

Jeg tror, løsningen ligger i en kontekstuel forståelse af den målgrupper, hvis fællesskab man ønsker at understøtte: hvad vil de gerne sammen som fællesskab, hvilke kompetencer har de, hvad skal teknologien drive, og kan flere teknologier spille sammen? Mange kommuner investerer lige nu i platforme som fx Min Landsby eller andre, men de platforme i sig selv er ikke et match til alle, så hvor er det man skal ind og støtte yderligere op? Det tror jeg bliver helt centralt. Det kræver en stor indsats fra kommunen, hvis det nu er her, en platform forankres – og et væsentlig spørgsmål er, om det drives bedst herfra, og hvornår en platform faktisk ikke er brugbar.

Her pegede vores undersøgelse også på, at det lokale eller geografiske har afgørende betydning. Man skal have forståelse for, hvordan det fysiske møde spiller sammen med den digitale platform, og man skal have fokus på den kobling og på det bærende i det direkte møde. Det er noget med at forstå de specifikke fællesskabers karakteristika og på hvilken måde, de så præcis skal have støtte i den proces. Teknologien gør med andre ord ikke forskellen i sig selv – det er konteksten, der er det afgørende.”