Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 1. MAR 2012

Abonnement på samarbejde. Mellemkommunalt samarbejde på kommunikationsområdet

Udgivelsens forfattere:

  • Hans Knudsen
Download udgivelsen
Download udgivelsen

På kommunikationsområdet, som dækker borgere med tale-, høre- og synsproblemer, foregår der et samarbejde mellem kommuner, som kan inspirere andre steder i den kommunale og regionale verden.

På dette område har der flere steder i landet udviklet sig en praksis for tæt samarbejde mellem kommunerne. Lovgivningen gør det muligt for kommunerne at uddelegere visitationskompetencen. Samarbejdet er præget af en enkel administration, og borgerne kan frit henvende sig i de mellemkommunale kommunikationscentre. De skal ikke visiteres via hjemkommunen.

Styringsudfordringen er løst gennem abonnementsaftaler, og styrken ved dem er, at kommunerne har en stor sikkerhed for deres samlede økonomiske forpligtelse ikke ændrer sig i det enkelte budgetår.

Kommunikationsområdet kan inspirere andre steder i den kommunale verden i en tid, hvor samarbejde og koordination mellem kommuner ofte nævnes som en løsning, når lovgivning, takststyring eller andre styreformer ikke helt slår til. Med store økonomiske problemer i kommunerne i dag på det specialiserede sociale område vil mellemkommunalt samarbejde med stor sandsynlighed kunne spille positivt ind ikke bare i forhold til effektivisering men også i forhold til den faglige udvikling af området på længere sigt.

Det overordnede formål med denne undersøgelse var at se på, hvordan kommunerne på en gang sikrer, at der er en fornuftig økonomi i samarbejdet om kommunikationsområdet og samtidig, at der er mulighed for at videreføre og udvikle det. Vi har bl.a. fokuseret på:

  1. Lovgivning og organisering af området.
  2. Abonnementsordninger.
  3. Politisk og administrativ styring.

De fem kommunikationscentre, vi har undersøgt, er:

  • VISP (dækker Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner)
  • CSU Roskilde (dækker kommunerne i det tidligere Roskilde Amt: Greve, Lejre, Solrød, Køge, Stevns og Roskilde)
  • CSU Slagelse (dækker Odsherred, Kalundborg, Ringsted, Holbæk, Sorø og Slagelse kommuner)
  • CHK (dækker Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner)
  • CKU (Skive og Viborg Kommuner)

Udgivelsens forfattere

  • Hans Knudsen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KREVI
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev