Ældreplejebehovet i København

Baggrund

Københavns Kommune har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af borgere på 65 år og derover. Det skyldes, at de store fødselsårgange fra slutningen af 1940’erne nu er blevet pensionister. Når antallet af ældre stiger, vil man normalt forvente, at der skal afsættes flere midler til ældrepleje. Men selvom der er blevet flere borgere på 65 år og derover i København i perioden 2010 til 2016, er der samtidig blevet færre af de ældste borgere på 80 år og derover. Ældres behov for pleje hænger statistisk tæt sammen med, hvor gamle de er, og den ændrede alderssammensætning blandt de ældre i København har derfor medført et fald i det gennemsnitlige plejebehov – målt som den forventede andel modtagere af ældrepleje ved en uændret visitationspraksis.

Ud over en ændret alderssammensætning er der også sket en relativ forbedring af de københavnske ældres socioøkonomiske forhold i perioden. Det trækker plejebehovet yderligere ned, fordi ældre med en relativt stærk socioøkonomisk baggrund i gennemsnit har et mindre behov for ældrepleje i en given alder end ældre med en svagere socioøkonomisk baggrund.

Analysen er udført for Københavns Kommune.

Resultater

VIVEs analyse viser, at de københavnske ældre er blevet bedre socialt stillet, end de var i 2010. Samtidig er gennemsnitsalderen for gruppen af borgere over 65 år faldet i perioden. Det betyder, at selvom kommunen har fået 11 procent flere ældre fra 2010 til 2016, så er det samlede behov for ældrepleje faktisk faldet i samme periode, når man tager højde for ændringer i de ældres demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold.

Generel anbefaling

Mange kommuner anvender demografimodeller, når de skal lægge budgettet for de kommende år. Med disse modeller regulerer man budgettet op, hvis indbyggertallet i målgruppen stiger, og ned, hvis det falder. VIVEs analyse viser, at det i demografimodeller på ældreområdet også er væsentligt at tage højde for målgruppens aldersfordeling samt at korrigere for ændringer i socioøkonomi og sundhed.

Metoder

Analyserne er gennemført på baggrund af populationsdata for ældrebefolkningen i hele landet samt dataudtræk specifikt for de københavnske ældre. Undersøgelsen er bygget op i tre trin:

1. Først beregnes baggrundsfaktorernes sammenhæng med ældres sandsynlighed for at modtage ældrepleje (hjemmepleje eller plads i plejebolig) i 2015. Baggrundsfaktorerne indbefatter bl.a. information om alder, civilstand, uddannelse, indkomst og indlæggelser.
2. Dernæst anvendes disse sammenhænge til at beregne de ældres individuelle sandsynlighed for at modtage ældrepleje i hvert år i perioden.
3. På baggrund af de individuelle sandsynligheder beregnes endeligt en gennemsnitlig sandsynlighed for at modtage ældrepleje blandt de ældre i København, og der beregnes herudfra et forventet antal modtagere af ældrepleje i kommunen i hvert år i perioden. Denne udvikling i kommunens ældreplejebehov holdes op imod den tilsvarende udvikling på landsplan. 

Det er vigtigt at understrege, at behovet for ældrepleje er beregnet som en forventet andel modtagere, og at der i rapportens beregninger ikke er taget højde for, hvor meget ældrepleje de enkelte ældre har behov for.