Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering

Konklusioner

Hverdagsrehabilitering går ud på at genvinde evnen til at udføre daglige aktiviteter såsom at kunne klæde sig på eller komme omkring i og uden for boligen. Den grundlæggende holdning blandt de interviewede ældre borgere i undersøgelsen er, at når man kan, så skal man klare sig selv. Dette bidrager til at gøre det meningsfuldt for borgerne at forsøge at genvinde mistede færdigheder.

Borgernes oplevelse peger imidlertid på, at det er en udfordring for medarbejderne at finde balancen mellem at tilskynde til selvhjulpenhed og at yde den fornødne støtte. Det handler i mange tilfælde om, at medarbejderne indlever sig i og udviser empati for borgeren og på denne måde bidrager til at opbygge en frugtbar og tillidsfuld relation.

God støtte fra medarbejdere

De ældre borgere i undersøgelsen peger på, at en positiv indstilling og godt humør blandt medarbejderne kan give dem mod til at komme over konsekvenserne af den akutte sygdom eller det uheld, de har været ude for. Endvidere kan tilskyndelser og ros fra medarbejderne bidrage til, at borgere fortsat bestræber sig på at udføre forskellige aktiviteter. Nogle borgere tilkendegiver også, at medarbejderne har givet dem en god vejledning til, hvordan de har kunnet udføre forskellige aktiviteter på trods af en funktionsnedsættelse.

Udfordringer for medarbejdernes samarbejde med borgerne

Der er borgere, som oplever det som ydmygende og udtryk for manglende respekt, at medarbejdere observerer dem, når de udfører forskellige aktiviteter for at vurdere, hvad de selv kan klare. Det er således en udfordring for medarbejderne at udføre vurderingerne på en måde, så borgeren bevarer sin værdighed og har forståelse for fremgangsmåden.

Nogle borgere oplever, at kommunens medarbejdere konstant overvåger, hvad de selv kan klare, eller hvad de måske selv kan klare. Det kan bidrage til at skabe en utryghed hos borgeren med hensyn til, hvilken hjælp man kan regne med på kort og længere sigt. Mange ældre borgere, som har besvær med at udføre daglige aktiviteter, har således brug for vished om, hvilken hjælp de har i morgen, i næste uge og i næste måned.

Baggrund

Hverdagsrehabilitering til ældre borgere, som henvender sig til kommunerne om praktisk bistand eller personlig pleje, er de senere år blevet en del af kommunernes svar på udfordringen med et stigende antal ældre. Der er dog begrænset viden om, hvordan ældre borgere med behov for hjælp opfatter hverdagsrehabilitering, og hvilke oplevelser de har ved et tilbud om hverdagsrehabilitering. Det er fokus for denne rapport, hvor sigtet er at bidrage med borgernes perspektiv til udvikling af hverdagsrehabilitering i kommunerne.

Metode

Målgruppen for undersøgelsen har været ældre borgere, som har henvendt sig til kommunen om praktisk bistand eller personlig pleje, og som er blevet tilbudt hverdagsrehabilitering. I alt 35 ældre borgere i tre kommuner er blevet interviewet om deres oplevelser. Vi har desuden gennemført fokusgruppeinterview med relevante kommunale medarbejdere og ledere i hverdagsrehabilitering samt inddraget skriftligt materiale om hverdagsrehabilitering i de tre kommuner.