Aftalebaserede skånejob

Mange overenskomster rummer mulighed for, at virksomhederne kan oprette skånejob til medarbejdere, der ikke mere kan klare kravene i en almindelig stilling. Disse aftalebaserede skånejob er en del af den flerstrengede indsats for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, men de er ikke særligt udbredte. I modsætning til fleksjob yder staten ikke løntilskud til skånejob på overenskomst, og jobbene etableres direkte på den enkelte arbejdsplads uden indblanding af offentlige myndigheder. Man kan derfor se disse job som en indikator for udviklingen af “rummelighed uden statstilskud“.
Socialforskningsinstituttet har undersøgt erfaringerne med den type skånejob. Undersøgelsen kortlægger fordele og ulemper ved aftalebaserede skånejob og analyserer forskellige modeller for deres anvendelse.
Oprettelse af aftalebaserede skånejob fordrer en høj grad af regulering og administration på den enkelte arbejdsplads, og at der skelnes klart mellem skånejob på overenskomst og andre typer job på særlige vilkår, særligt skånejobtyper med løntilskud. Det er hovedsageligt ledelsen på de enkelte arbejdspladser, der tager initiativet til at oprette skånejob og udarbejde retningslinierne for deres anvendelse. Fagforeningerne synes ikke at gå aktivt ind i at promovere ordningen og udarbejde retningslinier for de forskellige typer job på særlige vilkår. Det kan undre, når undersøgelsen viser, at lønmodtagerne finder disse job mere attraktive end job på særlige vilkår. De oplever, at de fortsat kan klare sig selv og ikke gøres til sociale klienter, når offentlige myndigheder ikke er involveret, og de ikke ansættes med tilskud.