AMU-uddannelser i sammensatte forløb

Konklusion

I de sammensatte forløb indgår der to eller flere AMU-uddannelser. Det kan være en dagplejer, der deltager i et forløb, som fx både handler om  inklusion og anvendelse af digitale medier i dagtilbud. Eller en social- og sundhedsmedarbejder, der deltager i et forløb, som fx både har fokus på rehabilitering, kontakt med sindslidende, anvendelse af velfærdsteknologi og tidlig opsporing af sygdomstegn.

Når man inddrager AMU-uddannelser rettet mod forskellige faglige arbejdsopgaver, kan det give et bredt løft i faglige kompetencer inden for et arbejdsområde. Det sker eksempelvis i de uddannelsesforløb som sigter mod at opkvalificere SOSU-hjælpere af den gamle uddannelsesordning til et niveau svarende til nyuddannede SOSU-hjælpere. Forløbene kan endvidere styrke mere generelle kompetencer i forhold til fx samarbejde, kommunikation, dokumentation og medvirken i forandringsprocesser. De sammensatte forløb giver også mulighed for at styrke faglige kompetencer til mere specifikke opgaver ved at inddrage AMU-uddannelser med fokus på en konkret faglig arbejdsopgave. Det kan fx være rehabilitering eller arbejde med borgere med demens.

De fleste gennemførte forløb er aftalt mellem et uddannelsessted og én eller flere kommunale ledere eller institutionsledere. Langt hovedparten af de forløb, der gennemføres, er et resultat af uddannelsesstedernes opsøgende arbejde med at afsætte AMU-uddannelser (i sammensatte forløb). Analysen peger på, at kommuner og institutioner lægger vægt på at kunne sammensætte forløb fleksibelt, så de passer til deres behov.

Der har de seneste år været nogle særlige gunstige forhold, som har fremmet kommunernes brug af AMU-uddannelser i sammensatte forløb. Det ene er jobrotationsordningen, som har givet nogle kommuner et ekstra økonomisk incitament til at efteruddanne medarbejdere i længere perioder, samtidig med at ledige har kunnet få erfaringer, der har kunnet hjælpe dem videre på arbejdsmarkedet. Det andet er den såkaldte ’ældremilliard’, som kommunerne har skullet søge om til konkrete forbedringer på ældreområdet. I nogle kommuner har man fået bevilget penge til efteruddannelse af medarbejdere, og det kan have betydet øget efterspørgsel efter sammensatte forløb.

Anbefalinger

Analysen peger på, at der er grundlag for tre overordnede modeller for AMU-uddannelser i en sammensat struktur:

• Én model retter sig mod et bredt løft af medarbejdernes kompetencer på det kommunale område for pleje og omsorg, dagtilbudsområdet samt familiepleje, døgninstitutioner og botilbud. Modellen kan bestå af en kerne af AMU-uddannelser rettet mod faglige og generelle kompetencer og valgfrie AMU-uddannelser, som ligeledes retter sig mod faglige og generelle kompetencer.
• En anden model retter sig mod et løft af specifikke kompetencer hos medarbejderne. Det kan bestå i en kerne af faglige AMU-uddannelser relateret til en arbejdsmetode (fx rehabilitering, recovery, kommunikation med borgere, inklusion, brug af digitale medier) eller en arbejdsopgave (fx arbejde med borgere med demens, ernæringsindsats, børn med særlige behov). Kernen af AMU-uddannelser skal have fokus på metoder og opgaver, som er i fokus på et bredt udsnit af arbejdspladser på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Kerneuddannelserne kan så kombineres med valgfrie emner, som er relevante på de forskellige jobområder.
• En tredje model kan rette sig mod at uddanne ressourcepersoner blandt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter inden for kommunal pleje og omsorg. En sådan model kan bestå i obligatoriske faglige AMU-uddannelser, der kvalificerer til at udfylde rollen som ressourceperson inden for forskellige arbejdsopgaver. Der er ikke konstateret behov for en tilsvarende model på det pædagogiske område.

Baggrund

Undersøgelsen er udført for EPOS, Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet, og den har skullet give en dybtgående indsigt i processer og nuværende praksis med at etablere og gennemføre AMU-uddannelser i sammensatte forløb. Undersøgelsen har bl.a. skullet give input til, hvilke strukturer der med fordel kan arbejdes videre med i forhold til de forskellige jobområder og målgrupper.

Metode

Analysen har gennem telefonisk kontakt med uddannelsesstederne bestået i en kortlægning af udbudte og gennemførte sammensatte forløb på de forskellige jobområder på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. På grundlag heraf er udvalgt et mindre antal repræsentative forløb til en dyberegående analyse. Denne analyse har på baggrund af personlige interview omfattet aftagernes (arbejdspladsernes), udbydernes (uddannelsesinstitutionernes) og deltagernes (arbejdstagernes) perspektiv samt samspillet mellem disse perspektiver.