Analyse af regionale og strukturelle elementer i udligningen

Baggrund

Analysen er udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet som et bilag i forbindelse med offentliggørelsen af Finansieringsudvalgets rapport.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg fik i 2015 til opgave at se på, hvordan man kan justere udligningssystemet. Det skete som en konsekvens af, at den såkaldte refusionsomlægning på det kommunale beskæftigelsesområde trådte i kraft 1. januar 2016. Refusionsomlægningen betød bl.a., at staten fremover dækker en mindre del af kommunernes beskæftigelsesudgifter via refusioner og i stedet betaler kommunerne et højere bloktilskud. Det kunne imidlertid indebære nogle utilsigtede økonomiske forskydninger mellem kommunerne, og her skulle udvalget se på, hvordan sådanne forskydninger kunne imødegås. Ifølge kommissoriet skulle udvalget for eksempel belyse, hvilken betydning det regionale arbejdsmarked og strukturelle forhold har for kommunernes beskæftigelsesudgifter.

Denne analyse tager fat på det spørgsmål med to indgangsvinkler. For det første identificeres de regionale og strukturelle elementer, som allerede findes i det danske udligningssystem. For det andet identificeres de tilsvarende elementer i de kommunale finansieringssystemer i nabolandene Norge, Sverige, Finland og Holland.  

Resultater

Regionale, geografiske og strukturelle forhold betyder allerede en del i det danske udligningssystem. Den særlige hovedstadsudligning og ordningen vedr. kommuner med et højt strukturelt underskud omfatter således kun visse dele af landet, og der er også et regionalt element i det gældende beskæftigelsestilskud. Endvidere findes også særlige økommunetilskud.

Der findes også i det gældende danske udligningssystem visse geografiske og strukturelle kriterier i form af udgiftsbehovskriteriet vedrørende fysisk tilgængelighed og kriteriet vedrørende befolkningstilbagegang. Sådanne geografiske og regionale forhold ser dog ud til at spille en endnu større rolle i nabolandene. Det viser sig ved, at de kommunale finansieringssystemer indeholder elementer omkring geografiske afstande og befolkningstæthed, lokal befolkningsudvikling, bebyggelsesstruktur og endda klimavariationer. Man skal dog huske på, at disse landes kommuner ikke løser helt samme opgaver som de danske og specifikt ikke løser de opgaver på arbejdsmarkedet, som danske kommuner gør.

Motiverne for at medtage de regionale og strukturelle forhold i landenes udligningssystemer kan være flere, blandt andet at tilføre midler til netop de regioner, som har udgiftsbehovene, eller at tage hensyn til nogle helt specifikke regionale og geografiske forhold. En regionalisering kan også være begrundet i, at nogle forhold måles mere præcist på regionalt plan end på landsplan.

Perspektiver

Ved en omlægning af beskæftigelsestilskuddet – men i øvrigt generelt i relation til udligningen på beskæftigelsesområdet, som vil få stigende betydning efter refusionsomlægningen – kan det være relevant at arbejde videre med kriterier og andre elementer, som kan tage højde for regionale og strukturelle forhold i tilskuds- og udligningssystemet. Det kan for eksempel være forskellige afstandsmål og indikatorer for det regionale arbejdsmarked.

Metode

Konklusionerne er for det første draget på baggrund af en analyse af det danske udligningssystem og systemets udvikling gennem årene. For det andet er der foretaget en systematisk analyse og sammenligning af fire landes parallelle finansierings- og udligningssystemer.