Analyse af udgifter på ældreområdet i Greve Kommune

Baggrund

Greve Kommunes udgifter til ældreområdet er på nuværende tidspunkt blandt de laveste i Danmark. Men omkostningerne forventes at stige betragteligt inden for de næste ti år, hvis kommunen fortsætter med den nuværende visitationspraksis for hjemmepleje og det nuværende økonomiske serviceniveau. Greve Kommune har derfor ønsket en analyse af ældreområdet, som kan give et kvalificeret grundlag for de politiske prioriteringsmuligheder af fremtidens udgifter på ældreområdet i kommunen. Analysen sætter fokus på hjemmeplejeydelser til de 80+-årige.

Konklusion

Greve Kommunes nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65-årig har været faldende i perioden 2010-2015 og ligger væsentligt under landsgennemsnittet. De gennemsnitlige udgifter til ældreområdet for 65+-årige i Greve Kommune er også lavere end i de fire sammenligningskommuner (Køge, Roskilde, Høje-Taastrup og Furesø).

Greve Kommune har i de senere år haft et forholdsvis højt serviceniveau, hvad angår det visiterede timetal til hjemmeplejeydelser. Hvis Greve Kommune ikke gør en aktiv indsats for at reducere udgifterne på ældreområdet, må det forventes, at kommunens udgifter til de 80+-årige i de kommende år vil stige i takt med den voksende andel af ældre borgere (80+-årige) – ganske som i andre kommuner. Det kan derfor blive nødvendigt at sænke serviceniveauet, hvis de samlede udgifter til hjemmehjælp ikke skal stige betragteligt.

På basis af analyserne i denne rapport kan vi især pege på to ’knapper’, der kan skrues på – enten hver for sig eller samtidig:

• Dækningsgraden af hjemmeplejeydelser
• Det visiterede antal timer.

Anvisninger

KORA giver en række handlingsanvisninger, som kan bidrage til det videre arbejde med at sikre, at Greve Kommunes samlede ældreudgifter ikke vokser i takt med det stigende antal ældre 80+-årige borgere. KORA anbefaler, at:

• Greve Kommune tager stilling til, hvorvidt kommunen kan/bør fortsætte med nuværende visitationspraksis for så vidt angår: dækningsgrad af hjemmeplejeydelser/plejeboliger og det visiterede ugentlige timeantal pr. modtager.
• Greve Kommune indgår i et samarbejde og en undersøgelse med én eller flere sammenlignelige kommuner (fx Furesø Kommune). Det kan give inspiration i forhold til, hvordan visitationspraksis eventuelt kan ændres i Greve Kommune.
• Greve Kommune gennemfører en intern undersøgelse af de kommunale visitatorers vurderinger af borgerens funktionsevne set i sammenhæng med den kommunale kvalitetsstandard på området.
• Greve Kommune har fokus på, hvornår det bedst kan betale sig at tilbyde hjemmepleje til en ældre borger, og hvornår det bedst kan betale sig at tilbyde borgeren en plejebolig.
• Greve Kommune gennemfører en intern undersøgelse af, om kommunen har opnået de besparelser, der kan være ved at rehabilitere ældre borgere eller inddrage velfærdsteknologiske løsninger i borgernes eget hjem.

Metode

Der er gennemført tre delanalyser, som gensidigt supplerer hinanden:

• En sammenlignende analyse af udviklingen i udgifter til ældreområdet i Greve Kommune versus relevante kommuner. Baseret på data fra ECO-Nøgletal i KORA.
• En kvantitativ, beskrivende baggrundsanalyse af faktorer, der har væsentlig betydning for ældres behov for hjemmeplejeydelser i Greve Kommune og relevante kommuner. Baseret på data fra Danmarks Statistik.
• En kvantitativ redegørelse af brugen af hjemmeplejeydelser versus plejebolig i Greve Kommune sammenlignet med relevante kommuner. Baseret på data fra Danmarks Statistik.