Analyse: Borgerne vil have bedre skoler frem for nye veje

Hvad gør vi, når pengene ikke rækker til ubegrænsede serviceforbedringer? Hvordan kan vi få viden om, hvilke forbedringer der har størst værdi for borgere og brugere på tværs af de forskellige velfærdsområder?

KREVI og AKF har sammen med konsulentvirksomheden COWI belyst den ovennævnte problemstilling ved at spørge flere end 5.000 borgere i 12 kommuner om, hvilke præferencer de har i forhold til at forbedre velfærden på tværs af fire serviceområder: Daginstitutioner, skoler, praktisk hjælp til ældre og vej- og affaldsområdet.

De rå resultater viser, at de adspurgte borgere i gennemsnit har stærkest præferencer for forbedringer på skoleområdet. De prioriterer højt, at eleverne kan få flere dansk- og idrætstimer, en sund madordning og færre børn i klassen. Det næstvigtigste for borgerne i undersøgelsen er at forbedre den praktiske hjælp til de ældre efterfulgt af at forbedre daginstitutionerne. Vurderet i forhold til de tre bløde velfærdsområder bliver forbedringer på vej- og affaldsområdet prioriteret lavest.

Bruger eller ikke-bruger gør stor forskel

Disse resultater skal dog ses i lyset af, at børnefamilier er overrepræsenteret i undersøgelsen, og de lægger større vægt på at forbedre børnepasning og skoler end personer uden børn i skole eller institution.

Undersøgelsen viser nemlig, at det har stor betydning, hvorvidt man er bruger eller ikke-bruger af de ydelser, der bliver spurgt til. Forældre, der gør brug af børneinstitutioner og skoler, prioriterer således deres eget område højt i forhold til ikke-brugerne. Denne tendens forstærkes, jo mere utilfredse forældrene er med deres barns skole eller institution. Det er illustreret i figuren.

Hvis man generelt er "meget tilfreds" med sit barns daginstitution, så tillægger man forbedringer på børneinstitutionsområdet lavere værdi, end hvis man er mindre tilfreds med den service, man modtager. Faktisk svarer præferencerne blandt de mest tilfredse småbørnsforældre til præferencerne blandt borgere uden små børn, det vil sige blandt ikke-brugere af daginstitutioner. Er man mindre tilfreds med sit barns institution, sætter man større pris på at få forbedret servicen inden for dagpasning.

Resultaterne tyder altså på, at brugere af børneinstitutionsområdet vil kunne finde på at prioritere forbedret service til de ældre højere end forbedrede daginstitutioner, hvis de selv er godt tilfredse med deres barns institution.

Ikke-brugernes stemme er også vigtig

Befolkningen i en kommune består imidlertid ikke kun af brugere, men også af ikke-brugere af de forskellige serviceydelser. I den samlede borgergruppe er ikke-brugernes præferencer lige så vigtige som brugernes. For selv om man ikke er bruger af daginstitutioner, skoler eller ældrepleje, kan man sagtens have en holdning til, om servicen på et område skal forbedres og via sin stemme til kommunalvalget give udtryk for dette.

Undersøgelsen viser, at præferencerne for, hvordan områderne skal prioriteres, også i høj grad afhænger af alder, køn, politisk orientering, geografiske forhold med videre.

Forskellige livsfaser – og præferencer

Personer i alderen 34-57 år ser i undersøgelsen ud til at have en stærkere præference for forbedringer på skoleområdet end de yngre og de ældre borgere. De respondenter, som er over 50 år og dermed tættest på pensionsalderen, prioriterer ældreområdet højere end borgere, der endnu ikke er fyldt 50. De 26-33-årige er den aldersgruppe, der prioriterer forbedringer på børneinstitutionsområdet højest.

Forbedringer på skoleområdet er generelt højt prioriteret blandt alle de adspurgte borgere, mens der er mindst opbakning til at prioritere forbedringer på vej- og affaldsområdet.

I mellemgruppen har vi børneinstitutionsområdet og ældreområdet. Som nævnt dækker de generelle tendenser over forskelle i borgernes præferencer efter for eksempel brugerrelation og politisk tilhørsforhold.

Resultaterne i en undersøgelse som denne er naturligvis kun et input til politikere og forvaltninger i de danske kommuner. Beslutningen om for eksempel at forbedre servicen på skoleområdet er selvsagt en kompleks problemstilling, som både skal tage højde for økonomiske, sociale og politiske forhold. <

Fakta om undersøgelsen

5.800 borgere i 12 kommuner blev i slutningen af 2009 bedt om at vælge mellem forskellige pakker af serviceforbedringer på fire områder: Børneinstitutioner, skoler, ældre, samt vej- og affaldsområdet.

Afhængig af om borgerne var brugere af de fire serviceområder, blev de spurgt om deres præferencer for forbedringer af disse. Alle deltagere i undersøgelsen blev desuden bedt om at angive deres præferencer for forbedringer på tværs af de fire serviceområder.