Analyse: Netværksmøder kan løse komplekse problemer

Er fru Koordinering og hr. Prioritering kommet? Nej, man kan naturligvis ikke tale om koordinering og prioritering som personer, der skal deltage i et møde. Ikke desto mindre er koordinering og prioritering afgørende, hvis vi skal løse den store udfordring med at skabe høj kvalitet i de offentlige indsatser inden for de økonomiske rammer, der er.

Det gælder for eksempel på handicapområdet, hvor specialiserede tilbud og indsatser løbende skal tilpasses borgernes behov og kommunernes økonomi. Men det gælder også på alle de andre velfærdspolitiske områder. Derfor skal koordinering og prioritering så at sige inviteres med til de utallige møder, hvor politikere, embedsmænd, sagsbehandlere og fagfolk i dialog med borgerne og brugerne beslutter, hvilke indsatser og ydelser der skal udvikles og tilbydes.

Ansvaret ikke hos én person

Ofte sidder koordinering og prioritering med ved mødebordet i form af "koordinerende sagsbehandler", "tovholder" og andre lignende roller. Hermed placeres det særlige ansvar for koordinering og prioritering hos én person. Det er velment, og det ser ud til at virke ganske udmærket i mange sammenhænge. Men spørgsmålet er, om det nu også altid er den bedste måde at løse opgaver med koordinering og prioritering på.

Den, der får koordinatorrollen, kan sidde tilbage med en meget vanskelig opgave, og de involverede aktører kan have tendens til at undlade at tænke på, hvordan de kan bidrage til koordinering og prioritering – "det har vi jo koordinatorerne til". Derfor er der brug for at tænke nyt og supplere med andre måder at koordinere og prioritere indsatser på.

Ny model for netværksmøder

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) arbejder med en alternativ og tankevækkende måde at håndtere koordinerings- og prioriteringsopgaver på. De har iværksat et projekt med implementering af processuelle netværksmøder i seks kommuner. Netværksmøderne har til formål at løse komplekse sociale problemer for traumatiserede flygtningefamilier. Målet er blandt andet at forebygge en kriminel løbebane for børnene i de traumatiserede flygtningefamilier.

Det sker gennem afholdes af 2-3 tværfaglige møder, hvor deltagerne findes i dialog med forældrene, og der deltager op til 20 eller flere fagfolk. Møderne varer tre timer med tolkning. Umiddelbart kan antallet af deltagere, tidsforbrug og forældrenes deltagelse vække skepsis, men de foreløbige resultater er lovende. Det har desuden vist sig, at kommunerne også finder mødeformen velegnet til at løse komplekse problemer for familier og børn på handicapområdet.

Komplekse sager i nyt lys

RCT har givet nogle udvalgte kommunale fagfolk et syvdages kursus som "neutrale" mødeledere. De "neutrale" mødeledere har fået kompetencer til at lede dialogen ved tværfaglige møder med mange deltagere gennem brug af neutralitetsteknikker. Det betyder blandt andet, at mødelederne skaber plads til at inddrage forældrene og afklare problemer og ressourcer, inden fagfolkene går i gang med at diskutere og vælge løsninger.

Deltagerne fortæller, at de gennem møderne kommer til at se familierne i et nyt lys og deres egen indsats i et nyt tværfagligt perspektiv. Det nye perspektiv hjælper dem til at prioritere og koordinere deres egen rolle og indsats i forhold til det fælles projekt: At støtte familierne og deres børn. Målet er at løse familiernes problemer eller skabe grundlag for et samarbejde, der kan føre til løsninger på et senere tidspunkt.

Der prioriteres og koordineres mellem alle deltagerne under selve mødet. Der træffes aftaler direkte mellem fagfolk og forældre og mellem fagfolkene indbyrdes. Sagsbehandlerne, der tidligere har oplevet, at netværksmøder giver dem mange opgaver, oplever, at de kommer ud fra RCT’s netværksmøder med få koordinerende opgaver, idet de er løst af deltagerne under selve mødet.

Netværksmøder på andre områder?

Projektet med netværksmøder løber frem til slutningen af 2012 og bliver evalueret af AKF. Det er for tidligt at drage endelige konklusioner, men de foreløbige erfaringer tegner lovende. De seks kommuner, der deltager i projektet, anerkender de processuelle netværksmøder som en god, virkningsfuld og økonomisk holdbar model.

Det er derfor værd at overveje, om principperne fra de processuelle netværksmøder kan bruges andre steder i den offentlige sektor, hvor der er behov for koordinering og prioritering. For eksempel kan kommunernes udformning af næste generation af regionale rammeaftaler på det sociale område måske kvalificeres ved at anvende "neutrale" mødeledere. Her skal regionerne ikke længere varetage den koordinerende rolle.

Det er muligt, at kommunerne kan klare opgaven uden "neutrale" mødeledere. Faren er dog, at de går for hurtigt til løsningerne, grupperer sig i klynger og bruger for lidt tid til refleksion og afklaring af de forskelligartede behov, der nødvendigvis skal løses på tværs af kommuner og klynger af kommuner. En "neutral" mødeleder kan bidrage til at sikre en afklaring af, hvilken tilbudsvifte der skal til for at imødekomme de erkendte og anerkendte behov på området.

Der er brug for grundig koordinering og prioritering af det samlede beredskab af tilbud, så man matcher de behov, der er på socialområdet – ikke bare til næste år, men i en længere årrække.

Fakta om den nye netværksmodel

• Processuelle netværksmøder er udviklet af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i Karlebo Kommune og beskrevet i rapporten "Mod en fælles indsats".
• Netværksmøderne skal forebygge kriminalitet blandt børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier.
• Seks kommuner (Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus) er med i RCT’s igangværende projekt med implementering af processuelle netværksmøder.
• De enkelte møder varer tre timer med tolk og ledes af en "neutral" mødeleder, der har viden om at benytte neutralitetsteknikker ved facilitering af netværksmøderne.
• Både familien, fagfolk og embedsmænd deltager i møderne, hvor der kan være op til 20 eller flere deltagere.
• Forsøget med processuelle netværksmøder løber frem til slutningen af 2012, hvor der yderligere gennemføres en evaluering af kommunernes implementering af netværksmodellen.