Analyse: Politisk tæft og udvalgsposter giver indflydelse

I alt 1.336 kommunalpolitikere har i foråret 2009 deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om kommunalpolitikeres rolle og råderum, og det har dannet baggrund for en omfattende rapport, som netop er udkommet, om kommunalpolitikeres indflydelsesmuligheder. AKF?s undersøgelse viser, at det er ønsket om at få politisk indflydelse, der først og fremmest er drivkraften for kommunalpolitikerne.

De kommunalpolitikere, som opnår indflydelse, er således langt mindre tilbøjelige til at forlade kommunalpolitik igen end de kommunalpolitikere, som ikke har indflydelse. Undersøgelsen viser således, at oplevelsen af at have indflydelse udgør en væsentlig motor for kommunalpolitikerne. Dette bekræftes også, når man ser på, hvad der får kommunalpolitikerne til at stoppe i politik.

Undersøgelsen viser, at når motoren er ved at løbe tør, og man som kommunalpolitiker føler, at man har fået opfyldt sine politiske ambitioner og gjort sin samfundspligt, så holder man typisk op som politiker. Kommunalpolitikere har en kortere politisk karriere bag sig, når de trækker sig frivilligt tilbage fra politik, end det ses blandt folketingspolitikere.

Dette hænger blandt andet sammen med, at man hurtigere når karrierestigens top i kommunalpolitik end i landspolitik. Det er lettere hurtigt at opnå centrale placeringer i en kommunalbestyrelse, end det er tilfældet i Folketinget, hvor det kræver en betydelig anciennitet og profilering at få de betydelige politiske poster.

Udgiftstunge udvalgsposter giver indflydelse Undersøgelsen viser, at politisk indflydelse i kommunalbestyrelsen først og fremmest er afhængig af, hvilke poster man indtager i kommunalbestyrelsen. Borgmesterposten giver - ikke overraskende - langt den største indflydelse i kommunalbestyrelsen. Dernæst er posten som udvalgsformand den vigtigste i forhold til at opnå indflydelse som kommunalpolitiker. Ifølge undersøgelsen er det heller ikke ligegyldigt, hvilket udvalg man bliver formand for.

Det er først og fremmest de udgiftstunge udvalg, som giver politisk indflydelse - socialudvalg, teknik- og miljøudvalg samt børne- og uddannelsesudvalg. Lykkes det ikke at blive formand for et udvalg, så viser undersøgelsen, at det derefter gælder om at blive menigt medlem af økonomiudvalget. Lidt overraskende fremgår det af undersøgelsen, at partimæssige forhold ikke betyder så meget i forhold til at opnå indflydelse.

Formænd for partigrupperne har generelt ikke stor indflydelse i kommunalbestyrelserne, ligesom det heller ikke automatisk giver indflydelse at være med i borgmesterens partigruppe og en del af konstitueringen bag borgmesteren. Samtidig kan man dog godt finde undtagelser fra dette generelle billede i kommunerne.

For eksempel kan et formandskab for et politisk parti med absolut flertal i kommunalbestyrelsen give en meget høj grad af indflydelse, da væsentlige beslutninger reelt kan træffes i partigruppen frem for i udvalgene. Personlige egenskaber tæller Undersøgelsen dokumenterer, at der er særlige personlige egenskaber, som er vigtigere end andre, hvis man ønsker at opnå indflydelse som kommunalpolitiker.

Særlig vigtigt for kommunalpolitikerne er, at de har en fornemmelse for det politiske spil. En kommunalpolitiker udtrykte det i undersøgelsen på følgende måde: "Fornemmelsen for det politiske spil handler om, hvordan kagen skal skæres og serveres, så den bliver spiselig for andre. Man skal tænke over, hvordan tingene lægges frem, så andre også vil acceptere ens opfattelse af sagen".

Samtidig viser undersøgelsen, at en høj personlig troværdighed også er helt central for kommunalpolitikerne: "Hvis man ikke ved, hvor man har hinanden, så bliver det meget svært at indgå kompromiser.Hvis man indgår kompromiser og ikke bliver røvrendt dagen efter, så er det også med til at skabe et personligt tillidsforhold til de politikere, og det gør det nemmere at arbejde politisk". Har man som kommunalpolitiker en fornemmelse for det politiske spil og en høj personlig troværdighed, så er det meget nemmere at få ført sine politiske synspunkter igennem, end hvis det ikke er tilfældet.

Samtidig er det heller ikke uden betydning at have personlig gennemslagskraft og være vedholdende som kommunalpolitiker, hvis man ønsker at få indflydelse. Særlig faglig viden er, ifølge undersøgelsen, ikke afgørende for at få indflydelse. Dette resultat understøtter tidligere undersøgelser, der peger på, at kommunalpolitikerne er på vej væk fra rollen som fagkyndig politiker tæt på den kommunale forvaltning og hen imod en rolle, hvor vægten i højere grad ligger på sociale og strategiske sider af politikerrollen.

Lidt populært kan man sige, at kommunalpolitikere i dag skal tænke i overordnede politiske visioner og de politiske muligheder for at realisere visionerne. Dette indebærer også, at man som lokalpolitiker i dag skal søge at løsrive sig fra de tætte faglige bånd til kommunalforvaltningen, der tidligere har præget kommunalpolitikerrollen.

Svært for politikere i sammenlagte kommuner Undersøgelsen viser, at kommunalpolitikere fra kommuner, som er blevet sammenlagt i forbindelse med strukturreformen, har sværere ved at få indflydelse end kommunalpolitikere generelt. Det gælder særligt politikere fra mindre kommuner, som er indgået i en sammenlægning med en stor kommune.

Dette kan hænge sammen med, at sammenlægningen af kommuner i 2007 har betydet et stort skift i den politiske behandling af sager for netop politikerne fra de mindre kommuner. De har typisk været vant til en mere uformel og overskuelig politiske sagsbehandling, fordi sagsmængden har været betydelig mindre i de mindre kommuner. Arbejdet i kommunalbestyrelsen i de store sammenlægningskommuner stiller andre krav, og det har for mange kommunalpolitikere fra de mindre kommuner i sammenlægning ført til et tab af indflydelse.

Det politiske arbejde i sammenlægningskommunerne er præget af mindre enkeltsagsbehandling og mere målstyring, end tilfældet var i de mindre kommuner før kommunesammenlægningen. Dermed er der også andre betingelser for politisk indflydelse i sammenlægningskommunerne end før. Det kan være problematisk for den enkelte kommunalpolitiker fra en mindre kommune at tilpasse sig disse nye betingelser.

Undersøgelsen tyder på, at det i særlig grad er kravet om at sætte en dagsorden og præge de lokalpolitiske temaer i såvel byrådet som pressen, som er en udfordring for kommunalpolitikerne i sammenlægningskommunerne.

Undersøgelsen * Alle landets 2.522 kommunalbestyrelsesmedlemmer blev inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009 * I alt deltog 1.336, hvilket svarer til 53 procent af samtlige byrådsmedlemmer i Danmark. * Deltagerne i undersøgelsen var repræsentative i forhold til kommunestørrelse, kommunetype (sammenlægning/ikke-sammenlægning), region og parti. font> * Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op af fokusgruppeinterview i tre udvalgte kommuner. * Undersøgelsen "Kommunalpolitikeres rolle og råderum" kan downloades fra AKF?s hjemmeside, http://www.akf.dk/ Læs artiklen på danskekommuner.dk