Arbejdsvilkår for fuldtidspolitikere

Konklusion

Tidsforbrug:

• Alle de grupper af politikere, der indgår i den kvantitative undersøgelse, har et meget højt selvrapporteret tidsforbrug (over 60 timer om ugen). Selv om der er usikkerhed i tidsregistreringen, ligger dette niveau meget højt i forhold til andre grupper i samfundet men stemmer godt overens med resultater fra andre landes parlamenter.
• For ministre er den selvrapporterede arbejdstid særlig høj (omkring 70 timer ugentligt).
• Udviklingen over tid er sværere at vurdere. Politikere har til alle tider arbejdet meget, og det er derfor uklart, om arbejdstiden er steget eller blot altid har været meget høj.
• Der er en tendens til, at borgmestrene er den gruppe, der i højest grad finder, at deres arbejdsmængde er steget. Det kan hænge sammen med, at kommuner er blevet større efter kommunalreformen.

Arbejdspres:

• Alle de adspurgte grupper af politikere vurderer generelt, at arbejdspresset er meget højt. Det stemmer overens med internationale undersøgelser af andre landes parlamenter.
• Fuldtidspolitikere oplever i meget høj grad konflikter mellem arbejdsliv og privatliv.
• Arbejdsdagen opleves uforudsigelig, og en del politikere oplever det også som et betydeligt pres at skulle sikre genvalg.
• Politikerne finder, at arbejdspresset er øget over tid – en tendens man også kan genfinde i befolkningen generelt.
• Særligt to ting synes at have øget arbejdspresset:

1. fremkomsten af 24 timers nyhedskanaler, netaviser mv.
2. udviklingen af de sociale medier som platform for politisk diskussion. Samlet set er nyheder gået fra at være noget, der blev skabt en gang om dagen med en relativ fast deadline, til at være noget konstant tilstedeværende, som bliver skabt løbende hele dagen.

Eksponering:

• Rapporten peger på, at eksponering af ens person er et grundvilkår i jobbet som fuldtidspolitiker.
• Eksponeringen er en markant større belastning for ministre end for borgmestre og regionsrådsformænd.
• Borgmestre og rådmænd har tendens til at opleve hyppigere personlig eller telefonisk chikane/trusler end ministre. På de sociale medier er det omvendt.
• For alle grupper er sociale medier den måde, hvor trusler/chikane sker hyppigst. Kun 19 % af ministrene har ikke oplevet chikane eller trusler på den vis de seneste 12 måneder.
• Politikerne giver generelt udtryk for, at de personligt bliver hærdede med tiden, men at man skal være meget hårdhudet for ikke at lade sig påvirke af det. Trusler og chikaner opleves værst, når det går ud over familien.

Anbefalinger

KORAs rapport indeholder ikke selvstændige anbefalinger men indgår som baggrundsmateriale i Vederlagskommissionens arbejde. Rapporten kan hensigtsmæssigt ses i sammenhæng med KORAs notat om offentlige toplederes arbejdsvilkår.

Baggrund

I forbindelse med Vederlagskommissionens arbejde vedrørende den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre har KORA gennemført en analyse af de fire gruppers arbejdsvilkår. Undersøgelsen er også relevant i et forskningsmæssigt perspektiv, idet der forud for undersøgelsen fandtes relativt begrænset forskningsmæssig viden om politikernes arbejdsvilkår.

Metode

Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige borgmestre/rådmænd, regionsrådsformænd og ministre samt 14 kvalitative interview. Svarprocenten i den kvantitative undersøgelse er usædvanlig høj (73 %). Det øger sandsynligheden for, at de svar, der gives af respondenterne, er i overensstemmelse med de forhold, der gælder i gruppen generelt.

Det skal fremhæves som en generel usikkerhed, at datamaterialet til denne undersøgelse, og de fleste andre undersøgelser af arbejdsvilkår, er selvrapporterede. Det er for eksempel et kendt problem i undersøgelser af arbejdstid, at der er en tendens til overregistrering, og det kan derfor også i nogen grad forventes at være tilfældet i denne undersøgelse. Vi har søgt at øge målesikkerheden ved at lade en detaljeret daglig tidsregistrering danne grundlag for vurderingen af den ugentlige arbejdstid. Desuden er de kvalitative interview blevet brugt til at validere resultaterne fra den kvantitative tidsregistrering, og resultaterne er sammenholdt med tidligere og international forskning på området. Men en vis måleusikkerhed i forbindelse med tidsregistreringer og selvvurderinger er et grundvilkår.