Are there educational disparities in health and functioning among the oldest old? Evidence from the Nordic countries

Den aldrende befolkning og det stigende pres på velfærdsstatens institutioner skaber et behov for opdateret viden om, hvordan socioøkonomisk status og helbred sent i livet hænger sammen.

Dette studie undersøger ulighed i sundhed blandt de ældste ældre – det vil sige de 75-84-årige, de 85-94-årige og de 95+-årige – i forhold til selvvurderet helbred, mobilitet og funktionsevne. Studiet analyserer og syntetiserer resultater fra fire nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige og Finland.

I alt omfatter studiet 6.132 respondenter fra den danske Ældredatabase, det norske NorLAG-studie, de to svenske SWEOLD-studiet og 5-COOP-studiet samt det finske Vitality 90 +-studie.

Problemstilling

Vi har for hvert enkelt studie estimeret sammenhængen mellem de ældres uddannelsesniveau og deres selvvurderede helbred, mobilitet og funktionsevne i forhold til at udføre daglige aktiviteter. Dernæst er resultaterne syntetiseret i en meta-analyse.

Konklusioner

Resultaterne viser, at ældre med en længere uddannelse bag sig har højere sandsynlighed for at vurdere deres eget helbred som godt og er mere uafhængige både i forhold til mobilitet og funktionsevne, end tilfældet er for ældre med en grunduddannelse. For både mobilitet og funktionsevne er forskellene mellem uddannelsesgrupperne stabile på tværs af aldersgrupperne. Men for selvvurderet helbred bliver forskellen mindre med alderen.

Med kun få undtagelser finder studiet, at personer med en længere uddannelse har mere favorable outcomes sent i livet i forhold til både helbred og funktionsevne sammenlignet med personer med en kortere uddannelsesbaggrund.

Anbefalinger

Studiet viser bemærkelsesværdigt vedholdende mønstre i forhold til socioøkonomisk ulighed i helbred og funktionsevne i alderdommen i de nordiske lande.