Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 5. FEB 2019
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed

Association of Type 1 Diabetes With Standardized Test Scores of Danish Schoolchildren

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Skipper
  • Amanda Gaulke
  • Stine Møller Sildorf
  • Tine Louise Mundbjerg Eriksen
  • Nick Fabrin
  • Jannet Svensson
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Overordnet kan vi konkludere, at der ingen sammenhæng er imellem type 1-diabetes og præstation i de nationale tests i matematik og læsning.
Download udgivelsen Læs den videnskabelige artikel
Download udgivelsen Læs den videnskabelige artikel
  • Tine Louise Mundbjerg Eriksen

    cand.oecon, ph.d.

Børn med type 1-diabetes klarer sig lige så godt i skolen som deres raske jævnaldrende kammerater. Det viser denne videnskabelige artikel, der ser på sammenhængen mellem diabetes og testresultater i læsning og matematik.

Type 1-diabetes er den anden mest udbredte kroniske sygdom hos børn og unge i den vestlige verden. I Danmark er omkring 3500 børn diagnosticeret med type 1 diabetes. Sygdommen giver et meget højt blodsukker, og behandling med insulin er livsnødvendig, men selv med behandling vil personer med type 1-diabetes have et mere ustabilt og højere blodsukker end raske personer. Det påvirker koncentrationsevnen og individets generelle velbefindende, og det er påvist, at flere rammes af psykiske lidelser på længere sigt. Type 1-diabetes menes derfor at påvirke individers kognitive præstation, men tidligere studier finder blandede resultater og er generelt lavet på små, ikke-tilfældige stikprøver.

Metode

Vores stikprøve består af alle børn, der har gået i 2., 3., 4., 6. og 8. klasse i den danske folkeskole imellem 2011 og 2015. Baggrundsdataene for børnene er indhentet via Danmarks Statistik og er blevet koblet med deres nationale tests i læsning og matematik samt databasen ”The Danish Registry of Childhood and Adolescent Diabetes” (DanDiabKids). Databasen indeholder information om dato for diagnosen og behandlingsmål (HbA1c) for samtlige børn diagnosticeret med type 1-diabetes siden 1996.

Vi bruger lineære regressionsmodeller til at undersøge sammenhængen mellem diabetes og standardiserede testresultater. Alle modeller kontrollerer for klassetrin, fag og år samt socioøkonomisk status. Herudover studerer vi sammenhængen imellem, hvor velbehandlet et barn er, og dets præstation i skolen.

Studiet finder ingen sammenhæng mellem diabetes og nationale testresultater i dansk og matematik

Når vi opdeler børn med diabetes efter, hvorvidt de når behandlingsmålet (HbA1c<7,5 %) eller ej, ser vi, at de børn, der er velbehandlede, klarer sig bedre end deres klassekammerater uden diabetes. Samtidigt klarer dem, der er dårligt behandlet, sig dårligere i testene (HbA1c>8,6 %).

Resultaterne viser altså en sammenhæng mellem, hvor velbehandlede børnene er og deres præstation, hvor børn med lave HbA1c-niveauer klarer sig bedre i nationale tests. Denne sammenhæng mindskes dog kraftigt, når der korrigeres for socioøkonomisk baggrund, og forsvinder helt for børn med HbA1c-niveauer over 8 %.

Overordnet kan vi konkludere, at der ingen sammenhæng er imellem type 1-diabetes og præstation i de nationale tests i matematik og læsning. Derudover understreger studiet vigtigheden af at kontrollere for socioøkonomisk status, når man analyserer sammenhængen mellem, hvor velbehandlet et barn er, og dets præstation i skolen.

 

Den videnskabelige artikel Association of Type 1 Diabetes With Standardized Test Scores of Danish Schoolchildren har været bragt i tidskriftet JAMA: Journal of the American Medical Association, februar 2019.

Udgivelsens forfattere

  • Niels SkipperAmanda GaulkeStine Møller SildorfTine Louise Mundbjerg EriksenNick FabrinJannet Svensson

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    FSE
  • Publiceret i

    JAMA: Journal of the American Medical Association
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev