Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Inspirationskatalog 10. SEP 2019
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed

Autisme og social isolation hos unge voksne

En kortlægning af god praksis og virksomme metoder

Udgivelsens forfattere:

  • Nichlas Permin Berger
  • Maria Røgeskov
  • Pernille Skovbo Rasmussen
  • Louise Høyer Bom
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Metoder som kognitiv terapi, mindfulness og social færdighedstræning kan hjælpe unge voksne ud af social isolation.
  • Nichlas Permin Berger

    Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d.

    26 71 23 82
    nibe@vive.dk

Unge voksne med autisme har ofte udfordringer med socialt samvær og interaktion med andre, og det kan betyde, de bliver socialt isoleret. VIVE kortlægger i dette inspirationskatalog, hvilke metoder der kan være virksomme i arbejdet med at forebygge og afhjælpe social isolation hos unge voksne med autisme.

I de seneste år har Socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, oplevet en stigende efterspørgsel på rådgivning om borgere med autisme og problemer med social isolation. Henvendelserne kommer typisk fra fagfolk eller forældre, der er bekymrede for et ungt menneske og har prøvet at hjælpe uden held. VISO har derfor bedt VIVE afdække den aktuelt bedste viden om, hvad der hjælper unge med autisme, der har isoleret sig socialt i problematisk grad. Resultaterne er samlet i dette inspirationskatalog.

Kataloget bygger på en undersøgelse af 10 VISO-rådgivningsforløb, interview med fagfolk, forældre og unge samt en søgning i den internationale forskningslitteratur efter studier af virksomme metoder på området.

Resultater

VIVEs undersøgelse viser, at en tidlig og grundig udredning for autisme er helt central for at modvirke den sociale isolation og forebygge eksempelvis skolevægring, som ofte er et af de første isolationstegn. Og så er det vigtigt, at de unge i overgangen til voksenlivet ikke bliver mødt med urealistiske krav, som ikke tager højde for deres ressourcer og udfordringer.

Desuden viser undersøgelsens systematiske gennemgang af den internationale forskningslitteratur, at der kun er sparsom viden om metoder til at modvirke social isolation hos unge voksne med autisme. Og de metoder, der findes, har sjældent et højt evidensgrundlag. Ikke desto mindre er der inspiration at hente i de i alt 15 studier, søgningen har identificeret.

Alle studier er rettet mod unge voksne med autisme, som har problemer med social isolation eller relaterede problematikker som for eksempel social angst, social fobi eller ensomhed. Særligt tre afprøvede metoder optræder i flere studier. Det drejer sig om kognitiv adfærdsterapi, social færdighedstræning og mindfulness, der overordnet set kan være virksomme til at reducere angst- og depressionssymptomer og styrker kommunikationsevnerne. De tre metoder, deres formål, målgruppe og virkning bliver uddybet i inspirationskataloget.

Læs inspirationskataloget på Issuu

Udgivelsens forfattere

  • Nichlas Permin BergerMaria RøgeskovPernille Skovbo RasmussenLouise Høyer Bom

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    VISO
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev