Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­11. december 2018

Barnløshed og familieform i det sene voksenliv

Sammenligning af ældre barnløse og forældre i forhold til socioøkonomiske karakteristika, hverdagsliv og velbefindende

Barnløsheden har en betydning for en række levekår senere i livet, men denne betydning er ikke entydig. Til gengæld er der tydelige forskelle mellem de to køn. Kvinder uden børn klarer sig væsentligt bedre end mænd uden børn, der ofte har lavere uddannelse og er mere sårbare og socialt isoleret. Det viser rapporten, der sammenligner danske ældre med og uden børn i alderen 52-97 år.

Anu Siren , Freya Casier & Anna Amilon
Arbejdsmarked, Beskæftigelse, Ligestilling, Bolig, Familie, Ældre
Hent rapporten Barnløshed og familieform i det sene voksenliv
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Baggrund

En af de største og mest debatterede familiedemografiske ændringer er udviklingen i barnløshed. Der tegner sig et billede af, at der fremover vil være flere ældre danskere, som ikke har børn. Forskning har vist, at barnløse ældre har smallere sociale netværk og i visse situationer er mere afhængige af den formelle pleje og hjælp, fordi de ikke har børn til at hjælpe dem. Der findes dog meget lidt viden om, hvorvidt det at have børn er forudsætning for et godt ældreliv. Denne rapport er således en af de første større undersøgelser på området. Den ser på, hvordan personer på 52 år eller derover med og uden børn trives og engagerer sig i sociale aktiviteter, og hvordan de oplever den sociale støtte fra deres omgivelser.

Resultater

I rapporten fremgår det, at der er store kønsforskelle, når det gælder socioøkonomiske karakteristika hos ældre uden børn. Mens barnløse kvinder oftere har lange videregående uddannelser og højere indkomst end kvinder med børn, så er det modsat hos mændene. Her har fædrene oftest en lang videregående uddannelse og høj indkomst, mens mændene uden børn – og særligt de mænd, der heller ikke har en partner – sjældent ligger øverst på lønstigen. Samlet set tyder disse forskelle på, at der er en vis selektion i, hvem der har og ikke har børn – og at denne er forskellig for mænd og kvinder. 

Resultaterne tegner et billede af, at barnløse kvinder ofte har fokuseret på uddannelse og karriere i stedet for familie. Især blandt de ældste kvinder kan barnløsheden have været en forudsætning for, at de har kunnet uddanne sig og deltage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Dette mønster ses ikke hos mændene, som ofte både har karriere og familie. Det kan skyldes, at mænd i højere grad har kunnet dyrke karriere trods (eller nogen gange endda i kraft af) familien. Men forklaringen kan også ligge i, at mændene nederst i uddannelseshierarkiet er knap så attraktive ægtemænd i kvindernes øjne. Resultaterne viser nemlig, at mange af de mænd, der ikke har børn (og partner), har lavere uddannelsesniveau og måske er mere sårbare både fysisk, socialt og psykisk. For eksempel oplever aleneboende barnløse ældre mænd den laveste grad af social støtte fra deres omgivelser, og flere har ikke nogen, der er parat til at lytte, når de har behov for at snakke. 

Et andet af rapportens hovedresultater er, at det at have en partner spiller en stor rolle i forhold til trivsel og ensomhed. Ældre mænd og kvinder, der bor alene, er de mest sårbare i forhold til fysisk, psykisk og social trivsel – uanset om de har børn elle ej. De aleneboende ældre uden børn er dog allerdårligst stillet socialt. 

Trivsel og sociale forhold blandt 52-97-årige danskere med og uden børn:

  • 10 % af de ældre har ingen børn.
  • 18 % af mændene uden børn, der bor alene, er ensomme. Det gælder 14 % af kvinderne i samme situation. 
  • 3 % af mændene med børn og partner er ensomme. Blandt kvinderne med børn og partner er 4 % ensomme. 
  • 32 % af de ældre med børn, der bor alene, har en partner eller kæreste. Blandt de ældre uden børn, der bor alene, er det 18 %, der har en kæreste eller partner.
  • 42 % af kvinderne, som ikke har børn og bor alene, har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det gælder 21 %r af mændene i samme situation. 
  • 45 % af mændene med partner og børn har en årlig bruttoindkomst på 400.000 kr. eller derover. Blandt kvinderne er det 25 %. 

Rapporten indeholder flere tal, der beskriver trivsel, sociale og socioøkonomiske forhold blandt ældre mænd og kvinder med og uden børn i Danmark. 

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af analyser på Ældredatabasens datamateriale fra 2017. Ældredatabasen er en database, som indeholder informationer om danske ældres levekår, helbred, livstil og sociale relationer. Informationerne er indsamlet hvert femte år siden 1997, og tallene i denne analyse stammer fra femte og seneste ”bølge” af indsamlet data, som bygger på spørgeskemaer blandt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Innovationsfonden

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. oktober 2022 Fremtidens ældre er villige til at betale for bedre hjemmehjælp
Videnskabelig artikel, 2. september 2022 Trust in the publicly financed care system and willingness to pay for long-term care
Videnskabelig artikel, 1. juli 2021 The promise of assistive technology in institutionalized old age care
Videnskabelig artikel, Marts 2021 Volunteer work among older adults in Denmark, 1997-2017: What can explain the continous upward trend?
Rapport, 30. september 2020 Præferencer for fremtidens ældrepleje
Læs også
  1. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  2. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  3. Nyhed

    Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte

  4. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  5. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  6. Rapport

    Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere

  7. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  8. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  9. Inspirationshæfte

    Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?

  10. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os