Bedre brugerinddragelse kræver mere end gode intentioner

Personalets perspektiv

Sidste år offentliggjorde KORA en undersøgelse af frontpersonalets perspektiv på brugerinddragelse på fire danske sygehuse. Den viste, at medarbejdere og mellemledere er positive over for at styrke brugerinddragelsen, og at de allerede synes, at de inddrager både patienter og pårørende.

Men samtidig viser undersøgelsen, at de ansatte savner ledelsesmæssig prioritering og mangler kompetencer, herunder kompetencer til systematik.
I alt 31 ansatte - læger, sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytikere, fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter - blev interviewet til undersøgelsen.

Ledelsen må gå forrest

Dermed peger de ansatte i undersøgelsen i samme retning, som forskningen gang på gang gør: Skal inddragelse og patientcentrering lykkes, må ledelsen gå forrest. For at skabe retning skal ledelsen holde konstant fokus på behandling og pleje ud fra patientbehovet.

En klar retning og en klar prioritering kan for eksempel fjerne det dilemma mellem økonomi og brugerinddragelse, som de ansatte – også i KORAs undersøgelse - ofte oplever at stå i.

Ifølge deltagerne i undersøgelsen af frontpersonalets perspektiv, skal især fem dimensioner være på plads, hvis brugerinddragelsen skal lykkes:

• Topledelsen gør sine prioriteringer klart og understøtter brugerinddragelse, både hvad angår organisation, belønning og anerkendelse: De ansatte skal klart vide, hvilke mål og hvilken form for inddragelse, der understøttes.
• Strukturelle forhold og tilgængelighed for patienterne skal være på plads. Patienter og pårørende skal for eksempel kunne orientere sig på en hjemmeside, komme igennem på telefon og blive mødt af personale på sygehuset. Patientforløb skal være tilrettelagt hensigtsmæssigt, også ved overgange fra en afdeling til en anden eller fra sygehus til hjem.
• Patienters feedback skal anvendes både organisatorisk og individuelt. Det skal foregå i dialog. Patientfeedback skal være til stede i det enkelte, individuelle her- og nu-møde og skal anvendes organisatorisk med hensyn til både arbejdsgange og praktiske forbedringer.
• Medarbejdere og ledere skal kompetenceudvikles. Tillid og nærvær er vigtige elementer i dialogen med patient eller pårørende, og teknikker og værktøjer kan understøtte og hjælpe dialogen på gled. De ansatte i undersøgelsen vil gerne – systematisk – inddrage både kendte og nye kompetencer, som styrker inddragelsen af såvel patient som pårørende, medarbejdernes kommunikationsevner osv.
• Et godt arbejdsmiljø skaber overskud til at inddrage patienter, og meningsfuld inddragelse giver et godt arbejdsmiljø. Og når samarbejde mellem afdelinger fungerer, er det nemmere at skabe sammenhæng for patienterne.

Læs hele artiklen her

Læs mere om Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen