working paper 16. APR 2003
Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning
Udgivelsens forfattere:
- Joachim Boll
- Thomas Clausen
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
I dette arbejdspapir præsenteres resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse omkring sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning gennemført blandt langvarige sygedagpengemodtagere, kommunale sagsbehandlere og virksomheder. Arbejdspapiret er et led i afrapporteringen fra projektet Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning, som Socialforskningsinstituttet gennemfører i 2002 og 2003. Det skal ses i sammenhæng med et andet arbejdspapir (Filges & Høgelund, 2003), som redegør for resultaterne af en samtidig gennemført interviewundersøgelse blandt ca. 1.500 langvarigt sygemeldte personer. De kvalitative undersøgelser er gennemført blandt sygemeldte og sagsbehandlere i Fredericia og Søllerød kommuner. Begge kommuner takkes for deres medvirken og assistance i forbindelse med undersøgelsens gennemførsel. Endvidere takkes de sygemeldte og virksomheder, som tog sig tid til at medvirke. Arbejdspapiret er udarbejdet af forskningsassistent, cand.scient.pol. Thomas Clausen og forskningsassistent cand.scient.pol. Joachim Boll. Jan Høgelund er projektleder for undersøgelsen Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning, som gennemføres i forskningsafdelingen Beskæftigelse og erhverv. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
Udgivelsens forfattere
- Joachim BollThomas Clausen
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd