Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet. Forskningsprogrammet om social arv

Forskningsprogrammet om social arv er igangsat ud fra en politisk målsætning om at opnå ny forskningsbaseret viden som et input til politiske bestræbelser på at bekæmpe ’den negative sociale arv’. Politisk er det således en klar målsætning med programmet at opnå viden om forhold, der bidrager til en ulige fordeling af muligheder og risici i befolkningen med det formål at kunne sætte ind politisk overfor disse forhold. Forskningsmæssigt er opgaven ikke så enkel. Mens det er forholdsvis enkelt at måle uligheden i befolkningen med hensyn til uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og helbred, er det langt vanskeligere at afgøre hvilke forhold - og hvordan en række forhold - har betydning for eksistensen af denne ulighed. Velfærdsstatens oprindelige opgør med fattigdom og materiel nød og den senere satsning på udbygning af uddannelsessystemet har ikke fjernet sammenhængen mellem opvækstvilkår og livschancer. Tværtimod ser denne sammenhæng ud til at være relativt stabil jf Erikson & Goldthorpe (1992), Hansen (1995). Den hidtidige forskning har således bidraget til at slå fast, at udbygningen af velfærdsstaten – mod forventning - ikke har elimineret den negative sociale arv. Den forskningsmæssige udfordring bliver derfor at finde forhold, der kan forklare hvorfor en bevidst satsning på lighed gennem afskaffelse af fattigdom og satsning på uddannelse, ikke har ført til et samfund med lige chancer for alle. I den forbindelse er det relevant at overveje på, hvad begrebet ’social arv’ kan bruges til i en forskningsmæssig sammenhæng. Det er jo langtfra et forskningsmæssigt veldefineret begreb. Billedligt talt kan man i forskningsmæssig sammenhæng anvende begrebet som en ’lygte’, som man anvender til at kaste lys over hvilken betydning en række sociale forhold kan have for personers muligheder med hensyn til en række konkrete forhold. Det er med andre ord nødvendigt at konkretisere den forskningsmæssige tilgang i analyserne af sammenhængen mellem familiebaggrund og opvækst på den ene side og forhold som uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og helbred på den anden side. Og i den forbindelse må man undgå den determinisme i konklusionerne som begrebet ’social arv’ potentielt lægger op til. Forskningsprogrammet om social arv vil således beskæftige sig med sammenhængen mellem opvækstforhold og livschancer. Opvækstforhold består i høj grad af forholdene i familien men inddrager også fysiske forhold som bolig og hvor i landet man er vokset op samt forholdene i velfærdsstatens forskellige institutioner – daginstitutioner og uddannelsessystemet. Livschancer betyder, at der i analyserne vil blive tale om sandsynligheder for, at man med givne opvækstforhold kommer til at befinde sig i givne livssituationer med hensyn til uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og helbred. Da der er tale om et forskningsprogram om negativ social arv, er det klart, at fokus i analyserne i høj grad vil være på hvilke opvækstforhold der med størst sandsynlighed fører til en dårlige situation med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og helbred. Men det vil også være relevant at se på, hvad der fører til gode livschancer, og i den forbindelse at konstatere i hvilken udstrækning personer med en dårlig social baggrund klare sig godt.