Behov for fællesskab

”Det er jo ikke rosenrødt på nogen måder med børnene,” siger Christina Rosell med henvisning til de udfordringer, børn med funktionsnedsættelser og deres forældre til daglig står over for. Hun er næstformand i Forening for Børn med Handicap – og deres Familier (FBHF) og har selv en datter med ADHD og et fysisk handicap.

”Det er generelt ikke let for børnene at få venner, og de kan være ensomme. Til gengæld har de ofte en evne til at komme hurtigt videre, når de har oplevet et problem, mens forældrene typisk tager det mere på sig som en byrde. Forældrene er mere i følelsernes vold i forhold til deres barns handicap og de problemer, det kan afstedkomme,” fortsætter Christina Rosell.

Hendes erfaringer falder helt i tråd med nogle af de problemstillinger, som SFI-rapporten Børn med funktionsnedsættelser og deres familier trækker frem. Rapporten, som Socialministeriet har bestilt, fremlægger en række resultater af en undersøgelse, der sammenligner 11-årige danske børn i almindelighed med 11-årige børn med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser blandt andet, at børn med ADHD, autisme, nedsat mobilitet, nedsat syn, talevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser generelt kun har få venner. De har sværere ved at knytte venskaber og tilbringer mindre tid sammen med kammerater, end andre børn gør. De er også mere udsat for mobning.

Drengene rammes hårdere end pigerne

Drengene er mere belastet af en funktionsnedsættelse end pigerne. Og mange flere drenge end piger har funktionsnedsættelse. Det hænger sammen med, at ADHD og autismeforstyrrelser, som især findes hos drenge, udgør en meget stor andel af funktionsnedsættelserne.

Forældrenes hverdag og samliv præges

Undersøgelsen viser også, at livet for forældre til børn med funktionsnedsættelse er præget af barnets situation. Forældrene beskæftiger sig en del mere med barnet, end andre forældre gør med deres børn, og de bruger langt mindre tid på selv at besøge venner eller dyrke fritidsinteresser. 

Selv om alle de undersøgte familier modtager støtte fra det offentlige, melder mødrene til børn med funktionsnedsættelser om langt flere stresssymptomer som fx søvnproblemer, migræne og depressioner, end andre mødre gør. 

Forening giver et tilbud om fællesskab

FBHB er blandt andet opstået som et forsøg på at imødegå de nævnte problemer for børnene og deres familier. Foreningen, der har eksisteret i fire år, har foreløbig 50 familier som medlemmer. Foreningen bygger alene på frivillig arbejdskraft – der er ingen ansatte. En stor del af aktiviteterne går ud på at skabe rammer for socialt samvær for medlemmerne – ferier og udflugter.

”Børnene har behov for og gavn af at møde andre børn. Igennem foreningens aktiviteter får børnene muligheder for at lege på tværs og også sammen med ikke-handicappede søskende. Børnene har brug for at opleve et fællesskab,” siger Christina Rosell.

Men modgang gør stærk. SFI-rapporten påpeger, at det at have et barn med funktionsnedsættelse kalder ressourcer frem i mange forældre, som de ikke anede, de havde. Og om børnene selv siger Christina Rosell: ”De handicappede børn bliver stærke børn. Selvfølgelig er de sårbare over for en række ting, men de har opbygget en styrke til at overkomme mangt og meget i hverdagen. De går ikke op i småting, men erkender hurtigt realiteterne.”